Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’396
NORDLANDS AMT.
Der er mange store myrstrækninger.
Paa Løkta er meget jord, som kunde nyttiggjøres.
Jordbunden er sandmuld og tildels myr.
Paa Tomma er ogsaa meget jord, som med rimelige
omkostninger kunde blive til agerland og england.
Paa Handnesøen kan strækningen mellem Volla og Handstein
og andre steder dyrkes. Jordsmonnet er som regel sandmuld og
myr, tildels torvmyr.
Paa Huglas sydvestre del er der sandmuld og myr og
adskillig dyrkbart land.
Paa de mindre øer er der skjælsand og sand, enkelte
steder torv.
Paa fastlandet langs kysterne er jordsmonnet skjælsand og
sand. Enkelte steder gaar myrjorden temmelig nær ud til kysten.
Der er betydelige strækninger, som kunde indvindes til
eng-land, saaledes langs Vasdalen, omkring Skogsleiren, paa Sjoneidet,
myren syd for Helgaavatn med flere steder.
I det hele er der i Nesne herred meget jordsmon tjenligt til
opdyrkning. Udmærkede jordbrugsbygder kunde Sjonen og Bar
dal blive. Paa begge steder er prægtig, flad og udmærket god
dyrkningsjord, noget vandsyg, men den kan afgroftes.
Hjemmehavnegangene er som regel tilstrækkelige.
Paa Handnesøen, Hugla og for en del paa Tomma er
havnegangene ikke daarlige.
Myrslaatterne paa fastlandet er mindre gode.
God beitesmark er der i Kvanbakdalen med høit græs; men
adkomsten er besværlig. Med noget arbeide kunde skaffes god
adkomst til dalen med dens ypperlige beiter.
Paa Steinhaug fjeld og Botnfjeld nord for Sjona er der ogsaa
gode fjeldbeiter indtil en hoide af ca. 550 m. o. h. Kreaturerne
har en besværlig tur morgen og aften i disse bratte
fjeldskraa-ninger; men de er gode til at klatre og beiter paa steder, hvor
folk vanskelig kan færdes. Det hænder dog, at enkelte dyr slaar
sig ihjel.
Husdyrhold samt fjær kræ i Nesne herred:
1900. 1890.
Heste....... 219 241
Storfæ....... 2014 2 174
Faar....... 1 648 3 164
Gjeter....... 8 8
Svin....... 54 30
Rensdyr...... 757 558
Høns ’.......1 591 1 112
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
