Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SALTDALEN HERRED.
259
Der var indtil 3 cm. malm i en kvartsgang, 10 til 50 cm.
bred, strygende parallel den omgivende brune glimmerskifer.
Kvartsgangen gik lidt efter lidt over til en kalkspatgang med
samme indhold af molybdænglands.
Af molybdænglands blev i 1885 drevet frem omtrent 7 tons
til en værdi af 14 000 kr.
Kobberforekomsten ved Os i Saltdalen forer kobberkis stærkt
blandet med magnetkis i en gang, parallelt med lagene i
horn-blende- og glimmerskifer med steilt fald mod øst. Mægtigheden
var paa et sted 0.25 til 0.80 m. Vakre stuffer af kobbermalm
er komne herfra.
Der begyndtes i 1882 en drift her, men arbeidet blev ikke
fortsat.
Rauflaugets kobberforekomster ligger ved Vasbotnvatn i
Saltdalen ; de fører indsprængt kobbermalm.
Kobberkis angives fundet nær Dverset.
Ved Setsaa er brudt graahvid kalkspatmarmor; lagtykkelsen
af marmoren ved Setsaa er stor, i enkelte lag optræder en del
glimmer. I den nordre del af Saltdalen er der glimmerskifer
med kalksten og marmor.
Ved Soksenvik, et par km. fra Rognan, forekommer
grovkornet, graasort marmor, som poleret tager sig ud næsten som
sort marmor; leiet kan følges over 1 km.s længde, med en
mægtighed op til 50—100 m. Marmoren er opblandet med
kulhol-dig substans og lugter stærkt ved slag. Lidt udenfor Soksenvik
begynder de mægtige kalksten- og marmorlag, som fortsætter
ud mod Setsaa og Kvænflauget og herfra videre til Nedrevatn.
I Saltdalen er marmor ved Nestby; nogle faa km. sydvest
for gaarden Mebø optræder et leie af rød Leivset-lignende
plademarmor.
Paa talrige steder i Saltdalen findes marmor, ved Os,
Salt-ves, Hals, Langset, som ved Setsaa, Pothus og Evensgaard.
Ved Vik og Dverset er mindre marmorbrud.
Kratsteinheien syd for Jarbrufjeld har navn efter brynesten,
som er brudt der før; brynestenene var ikke gode. Der har
været et gammelt kværnstensbrud i Setsaamarken.
I en granatførende, sølvhvid talkskifer mellem Russaanes og
Nordnes i Saltdalen forekommer staurolitkrystaller.
Fiskeri. Hjemmefisket er kun til husbrug; der kan tildels
fiskes lidt lodde, som benyttes til agn. De redskaber, som bruges,
er liner; der benyttes smaabaade dels af nordlandstypen og dels
af de saakaldte spidsbaade.
Fjorden er ikke rig paa fisk. Undertiden fiskes dog adskillig
hyse og torsk. I gamle dage skal der paa den indre Saltenfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
