Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATI liUC. BKSKAKI KNHKI).
43
I)en nordlige del af oen er i det hele lavere; her ligger
Me-bura og Rosmaalen op til circa 600 m.
Hr/ga. der ligger i Helgofjorden, har i den sydostlige ilel toppen
Inderbyklubben.
Vannø har i det hele temmelig jevne kystlinjer. Den eneste
fjord er Skibsfjorden, der fra den østlige side gaar ind i sydlig
retning. Denne fortsætter i Skihsfjorddalen, der i sydlig retning
som et aabent dalføre gaar over i et ca. 200 m. liøit fjeldskar,
der mellem Vantinden og Vankisten forer over til øens sydlige side.
Fra bunden af Skibsfjorden fører Skihsfjordeidet over til
Hamre ved øens sydvestlige side, og længere nord det låve
Vannereid i ostvestlig retning tvertover øen.
Ved disse to eid er øen skilt i tre dele.
Vantinden naar 1037 m., Vankisten er noget lavere.
Landet omkring Kralkjæften mellem begge eiderne danner
et lavere, mildt formet drag, der med sin bølgeformede ryg
naar en høide af omkring 475 m.
Landet omkring Torsmag nordenfor Vannereidet naar med de
hoieste toppe antagelig omkring 475 m.
Til Vannø føres renen paa baad, ligesaa over Grøtsund. Til
Vannø kom renen saa tidlig som til Reino, nemlig i 1845. Der er
omkring 500 ren paa Vannø. De blir der hele aaret rundt. Man
antager, at der ogsaa tidligere har været finner der.
Nordfuglo er en vild ø langt ude mod havet med høie
toppe. Nordligst ligger Fugløskagen, i den midtre del Fugløkallen
og sydligst Galten.
Arno skilles ved Kaagsund fra Kaagen, ved Loksund fra Løkø
og fra Fuglø ved Fugløsund. Der er vilde fjelde, hvis hoieste
toppe Rækviktind, Kirkenestind og Svarttind naar omkring 1090 m.
En storre fjord, Langfjord, gaar ind fra sydsiden. Øen er delvis
bygget af gabbro.
Løkøen, der er skilt fra Arnoen ved Loksund, bestaar i den
vestlige og midtre del af gabbrobergarter.
Skjervø har låve aaser; den naar i Troldtinden sin største
høide 254 m.
Kaagen er en vild gabbro-o med høie og spidse tinder. Nordre
Kaagtind naar 1208 m.
Vestlig for Kaagen ligger Vorterø, skilt fra denne ved
Kjøl-mangen.
tiden, hvis hoieste top kaldes l’htinden, skilles ved Rotsund
fra fastlandet.
I og ved Kvænangfjord ligger flere ret betydelige oer:
Il(utki), en 470 m. høi fjeldo, Rodn og Spilderen er gneisøer,
medens Skorpen er en skiferø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
