Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
TROMSØ AMT.
holdet anderledes, og det var ikke altid mangel paa kjøbeevne,
som afholdt bonden fra gaardkjøb. Leilændingen syntes, han sad
trygt paa sin bygsiede gaard, om ban kom i stor gjæld. Hans
ydelser til jorddrotten var ikke store: indfæstningssummen, som
erlagdes ved gaarden» tiltrædelse, og som rettede sig efter jordens
størrelse og tilliggende herligheder, beløb sig for en middelsstor
gaard til et par hundrede kroner, ofte mindre. Foruden denne
engang for alle erlagte sum havde han til proprietæren at udrede
landskyld, skyds og tredjeaarstage, som paa flere steder beløb sig
til 8 ä 10 kroner aarlig, i flere tilfælde kun til det halve. I de
færreste tilfælde kunde leilændingen drives bort fra gaarden, som
han havde fæstet for sin og hustruens levetid. Oftest gik
gaarden over til hans børn eller nærmeste slegtninger, som han vilde
«oplade> den for mod et føderaad, der sikrede ham en nogenlunde
sorgfri alderdom. Ofte var leilændingen langt uvilligere til at
kjøbe end jorddrotten til at sælge, selv om han flk sin gaard paa
meget rimelige vilkaar.
I det sydlige af amtet har der ikke været saa store
samlinger paa enkelt haand af jordegods. Handelsmand Kildal paa
Sand eiede i midten af vort aarhundrede en del gaarde; men
disse er nu solgte. Det store antal gaarde, som tilhørte kirken
i Trondenes og enkelte andre kirker i amtet, saaledes Sands kirke,
er gaaet over til selveiergods. Dette er unegtelig til gavn for
brugeren af jorden. Han anvender storre umag paa forbedringen
af sin jord, som til gjengjæld yder ham storre afkastning.
-Forøvrigt er en stor del af selveierne kun i navnet eiere
af sine gaarde, der ofte er beheftede med nok saa store
hypo-theklaan.
Hoveriarbeide fandt aldrig sted paa jordegodserne inden amtet,
ligesaalidt som proprietæren havde det slags særrettigheder, soin
eierne af de adelige sædegaarde i det sydlige Norge havde. Hans
ret var i det hele taget indskrænket til bortbygslingen af gaarden
for en bygselsum og en aarlig landskyld, der var fastsat i loven.
Antallet af jordeiendomme har vokset stærkt i de senere
aar, hvilket, som berørt, hidrører for en del fra den
udstykning af gaardene, som overalt har fundet sted, saa at mange
gaarde, som for ca. 50 aar siden havde en opsidder, nu har fire
og derover. Jordbruget har neppe taget skade ved denne
udstykning. Dels er jordens driftsmaade i væsentlig grad forbedret, dels
er gaardenes indmark bleven større derved, at udmark er bleven
ryddet og lagt under plog.
Lyngsgodset strakte sig fra Brynilden ved Finmarkens grændse
til Nordnes i Lyngens præstegjeld.
Lyngsgodset blev solgt efter fru Lyng for 25 000 spd. til
Skjervo forening til ophævelse af leilændingsvæsenet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
