Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.424
TROMSO AMT.
til at hyre udenlandske sjofolk. De fleste af disse selskabers
ekspeditioner lioldt dog til ved de norske kyster.
Ishavsfangsten dreves med kraft aarhundredet ud og
fortsattes i det følgende. Englænderne indskrænkede forst sin drift,
medens hollænderne vedblev som for og byggede store
trankoge-rier og etablissementer, hvoraf murlevninger endnu er tilbage.
Franskmændene holdt sig ombord i sine skibe, hvor de ogsaa
brændte sin tran. Kusserne kom ogsaa til og anlagde
etablissementer ved Sydkap, i Hornsund, Sørfjord, Midterfjord, ved Grønne
Herberg, Prins Karls Forland, i Krydsbugten og Isefjorden. Ofte
overvintrede de, enkelte endog 32 gange. Russerne vedblev sin
fangst langt ind i vort aarhundrede, men har senere enten trukket
sig ud af ishavsfangsten eller driver den ved kysterne af Novaja
Semlja.
Forst henimod slutningen af forrige aarhundrede begyndte
man i det nordlige Norge at drive ishavsfangst; brodrene Buch- i
Hammerfest gik da i kompagni med russere om udrustningen af
en fangstekspedition. Mandskabet, der bestod af russere og norske
sjofinner, overvintrede paa Spitzbergen 1 795 og gjorde god fangst.
Egentlig regelmæssig fangstfart kom dog ikke istand for senere,
da der fra Tromso og især fra Hammerfest blev afsendt talrige
fartøier. Et engelsk handelsselskab i Bodø havde 1819 sendt en
galeas med 11 mand paa torskefiske under Beeren-Eiland og kom
ind under Spitzbergen og gjorde her en rig fangst af hvalros.
En lodje med 8 mand fra Hammerfest reiste i 1820 til
(Spitzbergen, men kom ind under Beeren-Eiland, livor besætningen gik
iland. Stærk storm nødte skipperen til at holde undaf til Ham
merfest, og det tilbageværende mandskab maatte da i fangstbaaden
lægge ud i det aabne hav og naaede indunder Nordkyn efter 8
dages reise. Straks efter tilbagekomsten satte folkene afsted med
samme skipper og samme fartøi og reiste til Nordhavn paa
Beeren-Eiland, hvor der i lobet af nogle faa dage nedlagdes 180 hvalros.
Storm og uveir gjorde skibet til vrag. I den lille baad, som ikke
havde mere plads, end at halve mandskabet maatte lægge sig ned
paa tiljerne som ballast, kom de ind under Nordkap, og de
tilbagelagde i 10 dage de (50 mil mellem Beeren-Eiland og Magerøen,
hvor de kom iland.
Overvintringer paa Beeren-Eiland og Spitzbergen fandt
tidligere sted, dels frivillige, dels ufrivillige. I 1823 overvintrede
1 6 mand fra Hammerfest i Krydsbugten paa Spitzbergen; næste
aar atter 16, hvoraf de 3 omkom. Af en vinterekspedition fra
samme by i 1825 omkom 5 mand af mangel paa fødemidler og
af skjorbug. Fra samme by overvintrede i 1825 og 1828 26
fangstmænd paa Beeren-Eiland. Det förste aar var fangsten god, 677
hvalros, 30 blaarævskind, noget dun og 3 isbjørnhuder, det andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
