Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7 (i
FINMARKENS AMT.
Paa sydsiden ligger det hoie og steile Gy fjordvæggen.
Gyfjorden gaar fra Sørøsundet med Gyfjordvæggen i vest
sydover vel 9 km. Fjorden er overalt omgiven af hoie fjelde,
med flaug og stup. Især er kysten steil i den indre halvdel;
her kan man kun komme iland ved en plads paa østsiden af
fjordbunden, hvor der ogsaa er en boplads.
3.5 km. fra mundingen har fjorden en arm:
TverJjord, som gaar i østnordøst. Ved bunden af denne er
en plads. Tvers overfor Tverfjorden ligger det før omtalte eid
over til Skreifjorden.
Hønseby fjord, øst for Gyfjord, er 4 km. lang og gaar mod
sydøst. Kysterne er mindre steile, og langs østre kyst og i
bunden er der endel jordbakker.
Eidsvaagen mellem Eidsvaagnes og Honsebyfjeldets fod skilles
kun ved et lavt 200 m. bredt eid fra Vargsundet. Kysterne er
steile og høie i den ytre del. Omkring bunden paa østsiden er der
flade strande. Paa eidet ligger en gaard, ellers er fjorden ubeboet.
Nord for Eidsvaagnes gaar Surviken mod øst.
Det er en aaben fjord, der ved mundingen er omtrent 2 km.
bred. Ved bunden ligger 2 gaarde.
Store Fagervik i den nordlige del af Seiland har låve kyster
paa nordsiden. Ved bunden ligger gaarden Store Fagervik.
Allernordligst paa Seiland er havn i:
Grundvaag, en liden trang vik med god ankerbund paa I
favne, sandbund; men i nordlig vind er der grundsjø.
Seilands nordre del skilles fra Kvaløen ved fjordstrøget
Strømmen; længer syd, udenfor Hammerfest herred, kommer Vargsundet,
der skiller Seiland fra fastlandet.
Strømmen er mellem Hunneset paa Seiland og Rypklubben
paa Kvaløen 2.7 km. bred; omtrent midt i fjorden ligger Ryp
klubskjær med sjømærke.
Strømmen danner flere bugter og odder, de største findes
paa Kvaløen.
Mellem Storbugtnes paa Seiland og det lange fremstikkende
Strømsnes paa Kvaløen er bredden af Strømmen kun 950 m.
Sydover udvider fjorden sig raskt. Strømmen er ikke ganske
ren; der er boer og skjær.
I nordre del under Seiland ligger Bukøen, HO m. høi, med
et mindre skjær i nordøst.
Nærmere Kvaløen ligger Finøen, Kirkegaardsøerne, Tenskjær og
flere smaaskjær.
Syd for Strømsnes ligger Klokkerholmerne.
I Strømmen gaar der altid en stærk strøm, ofte kan den ikke
roes. Den løber ved flodtid mod nord, ved ebbe den modsatte
vei. Strømskiftningen foregaar omtrent midt mellem flodtiderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
