Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAASO HERRED.
2« 1
Vinter- og vaarflsket drives herfra stedet af 100—150 baade.
Sommerfisket drives af 20—40 baade. Fisket drives med line,
dybsagn og garn, dog væsentligst med line.
Fisket foregaar under laud i Breisundet og tildels paa
fjorddybet mod Rolfsøen og Ingø. Fisken afhændes paa stedet, dels
til kjøbefartøier, dels til kjøbere paa land.
Større fartøier maa ved lavvande gaa rundt øen og ankre i
den østlige del af sundet, hvorimod baade og mindre fartøier
indtil 8 ä 9 fods dybtgaaende til enhver tid kan gaa gjennem
den smale rende langs fastlandet, hvor der er tilstrækkelig dybde.
Havnens vestlige del i den bugt, som dannes af øen, er meget
grund.
Stedet har betydning som gjennemfarts- og stoppested for
fiskerflaaden under dens passage til og fra Østfinmarken, idet der
kan ligge indtil 1 000 baade og 200 fartøier. Ved udfaldt sjø
maa da endel større baade ligge paa grund. Ved nordøstlige storme
sættes der nogen fjordsjø ind i sundet; bunden er jevn sandgrund.
Paa .1 [agerøen boede der i 1900 1 242 mennesker, hvoraf 110
i den del, som hører til Maasø, og 1 132 i den del, som hører
til Kjelvik herred.
Efter Keilhau var der i 1827 paa Magerøen 12 bosiddende
mænd, nemlig 8 finner og 4 nordmænd; paa Gjæsvær ved øens
nordvestside boede desuden en gjæstgiver, og i Kjelvik havde
eieren af handelsstedet Repvaag i Porsangerfjorden en
handelsbetjent om sommeren.
Gjæsvær paa Magerøens nordvestside er poststation og
telegraf-station, dampskibsanløbssted og fiskevær.
Gjæsvær med Vasilien og Leirpollen er et af de største
fiske-vær i Finmarken; det bestaar af en mængde øer og holmer, og
sundene og bugterne mellem disse er gode ankerpladse saavel for
baade som fartøier.
Der har været drevet loddefiske af ca. 1 000 mand med 250
baade og 1 000 000 fisk som udbytte. Stedet besøges af fartøier,
der er udrustede til indkjøb af fisk.
iS’tappene er en samling mærkelige smaaøer, som før har været
beboet, ja endog havt kirke.
Stappene havde i 1686 7 fulde og en halv ledingsmand,
desuden 6 opsiddere, der var skattefri. I skattemandtallet for 1768
anføres kun 4 opsiddere.
Schnitler beretter i 1743 om Stappene, at de bestaar af 4
øer, der ligger fra vest til øst efter hinanden og et bøsseskud fra
hinanden.
Den vestre heder Stauren, er klippefuld, men har somme
steder græs ; den var ubeboet.
Storstappen er langagtig rund, med overflødigt græs, noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
