Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIK. 77
større funcl af deslige skibe eller fartoier i hauger. At de findes
i denne del af landet, kan have sin grund deri, at det var skik
her at begrave i fartoier, eller det kan være, fordi ler er saa
udbredt i denne del af landet, saa fartøjerne har holdt sig.
Begravelser i baad er forøvrig kjendt fra forskjellige dele af
landet, saaledes fra Møklebust i Eid i Nordfjord, fra Roald i
Haram paa Søndmør, fra Gravraak i Melhus og Vang i Aasen
i Søndre Trondhjems amt, fra Skomo i Overhallen og fra Hov i
Dønnes i Nordland og flere steder. Paa sidste sted var begge
enderne bortrevne, men det antages, efter N. Nicolaysen, at
længden havde været som paa en nordfarjægt.
Begravelser med brændt fartøi tør, efter O. Rygh, ikke have været
saa sjeldne. Men hvor, som det ofte er tilfældet, blot
klinknagler og andet jernbeslag af skibet er tilbage, er det ikke altid
let at afgjøre, om disse skriver sig fra et skib, men ofte er det
tydeligt nok, og hvor der er hundreder af klinknagler, tør det vel
sluttes, at der har været fartøi i haugen.
I Aalborg stiftsbibliothek findes et manuskript af Søren
Festrup, hvori den skik at brænde og begrave høvdinger i skibe
omtales, og saa berettes om et fund paa Rolvsø i Smaalenene:
«Et saadant skib blev i aaret 1751 fundet i en jordhøy paa
Rolfsøe eller Glimminge under Fredrikstads pastorat i Norge.
Skibet var som en stor baad uden dække, bygget af eege-planker
og sammenhæftet overalt med jern-bolter, hvorudi fandtest brændt
menniske- og hestebeen iblandt hverandre (thi det var brugeligt i
gamle dage at brænde de dødes heste, gevehr og andre ting med
dem, som tilforn er viist), mand vil og sige, der skal være fundet penge.
Dette skib har uden tvifl været et søe røverskib, hvilken
haandtering var i de tider ridderlig øvelse, stedet synes at være
meget beqvemt hertil; thi disse vikinger (saa kaldtest de, der
røvede i søen) vare mesten næsze eller søe konger, eller og
kongelige printzer, der boede paa næszer eller øer ved havet, hvor
de kunde passe paa, naar der passerede skibe forbie, og være
færdige til at stikke i søen paa fribytterie.
At denne høy maa have været et begravelsessted, viiser ey
allene de der fundne brændte been, men og skibet, thi mand
kand ellers ikke begribe til hvad ende dette skib skulde være
nedsænket i en med hænder (som tydelig sees) opdynget jordhoy
midt paa øen og følgelig langt fra havet.
Men det er vanskeligere at vide, hvem der er begravet,
saa meget kand sluttes, efter det, som tilforn er anført, at det
har været en konge, printz eller anden fornem mand og muelig
regent over øen, hvilken af hans navn Rolv (et gammelt norsk
navn) er bleven kaldet Rolfsøe, som den endnu kaldes.»
I 1852 blev der paa gaarden Vold i Borre opgravet rester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
