Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
439.
Kong Inge Baardssøn og Haakon Galen seilede vaaren 1207
fra Nidaros for at gjøre et nyt tog mod baglerne. Da kong
Filip i Tønsberg hørte, at birkebeinernes flaade laa ved
Hvitings-øerne og sandsynlig vilde drage videre ostover, udsendte
kong Filip 35 skibe under anførsel af Nikolas paa Lister og
andre høvdinger. I Helgasund (Nyhellesund i Sogne) hørte de,
at birkebeinernes flaade havde passeret Jæderen og Lister.
Baglerne lagde sig ind i havnen Portyrja (Portør). Det var
tyk taage, og de mærkede ikke, at birkebeinernes flaade kom
seilende østover, førend den var kommet lige forbi havnen.
Da skyndte baglerne sig afsted alt hvad de kunde, for at komme
dem i forkjobet, tog tjeldene ned og satte kursen indenfor Aur
(Jomfruland) og tvers forbi Laugesundsgabet. Men da de kom
til Staværn, var birkebeinerne allerede borte, og seilede ind til
sundene (ved Grindholmsund eller Vrængen); det lykkedes tre af
baglernes styrmænd med hver sin hurtigseilende skude at komme
noget forud for birkebeinerne til Tønsberg og bringe kong Filip
bud om deres nær forestaaende ankomst. Filip lod straks blæse
hele mandskabet til mode oppe paa Hangene og spurgte, hvad
man skulde gribe til, enten at gaa ombord paa skibene og stride
med birkebeinerne eller oppebie dem i byen, eller endelig at
flygte op i landet, hvilket efter hans mening var det raadeligste,
da deres styrke var altfor lideu i sammenligning med den
fiendtlige. Men den tapre Ambjørn Jonssøn vilde ikke vide af
nogen flugt. «Lad os,» sagde lian, «gaa ombord paa de tre
store skibe og værge os som mænd; der vil vi længe kunne
forsvare os, om vi endog er færre i antal.» De øvrige sluttede
sig til ham, og man gik da ombord i det største af skibene,
det som Filip af Veigen havde ladet bygge. Her tog Ambjørn
med sin skare plads i forstavnen, kongen selv med sin i
bagstavnen. Det synes, som man ikke havde folk nok til at
bemande de to andre. Ikke længe efter kom birkebeinerne, lagde
til ved Rossanes, væbnede sig og roede derpaa til angreb mod
baglerne. Men Ambjørn Jonssøn blev haardt skuffet i sin
forventning om krigskameraternes tapperhed. Aldrig saa snart
var birkebeinerne komne i skudmaal, for baglerne gav sig til at
flygte op paa bryggerne, først kongeskaren i bagstavnen, siden
Arnbjørns folk. Ambjørn selv var yderlig forbitret. «Aldrig
mere vil jeg trives,» sagde han, «om jeg nu maa flygte, og dog
er der ingen anden ud vei!» Med disse ord sprang ogsaa han
op paa bryggen. Birkebeinerne sprang efter, men det tog nogen
tid, inden de kom op paa bryggen, da langskibene overalt laa
dem i veien; denne frist kom baglerne til gode, saa at de slåp
ud af byen og op over Frodeaasen, uden at de tabte flere end
én mand, en ledingsmand ved navn Torbjorn Skeiv. Birke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
