Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
303
oner nylig udklækkede eg formaar neppe i nogen mon at øge
havets umaadelige bestand.
Professor Hensen har i 1885 i Skagerak i juli maaned, der
slet ikke er rig paa eg af madnyttige fiske, fundet 278 795
millioner befrugtede flydende fiskeeg pr. geografisk kvadratmils overflade,
og disse befrugtede eg maa antages at have lige stor og lige
liden udsigt til at udklækkes, som yngelen fra en
udklækningsanstalt.
Havets umaadelige tal overstiger vor fatteevne, og tallene
for udklækningsanstalternes udslupne drivende yngel, hvor store
de end kan synes, er forsvindende.
Flødevigens millioner kommer fra et par hundrede stamfiskes
gydning, hvis eg rimeligvis vilde have udviklet sig ligesaa sikkert
i havets overflade som i anstaltens udklækningskasser.
Udklækningen som en praktisk nytteforanstaltning vil efter
dette bringe skuffelser.
Særskilte undersøgelser er som nævnt foretaget over
torskeyngelens forekomst ved Norges sydlige kyst i 1897 og 1898.
Omegnen af Arendal undersøgtes i august maaned, og der
gjordes en mængde træk med aalehaandvad rundt i Arendals
omegn, dels ude ved det aabne hav, som f. eks. i Alvekilen og
Fevigen, dels i bugterne ved indløbet til Arendal som Sømskilen,
Hovekilen og dels indenfor Tromøen i bugterne paa begge sider
af Tromøsundet.
Paa ingen af disse mange steder lykkedes det at finde
synderlige mængder af rundfiskyngelen.
Ved disse undersøgelser viste det sig, at forholdene ved
Arendal aabenbart var de samme som ved Kristianiafjordens
munding, og resultatet af undersøgelserne var, at yngel af
fladfisk (yngste aarsklasse) fandtes sparsomt yderst i Kristianiafjorden.
Ude ved kysten fandtes den paa egnede lokaliteter, men overalt
sparsomt, talrigst paa Jæderens flade sandstrand.
Yngel af rundfisk forekom fra og med Arendal østover
yderlig sparsomt; paa Vestlandet fandtes derimod rundfiskyngelen
(sei, torsk, lyr) i store mængder, fra Farsund (Lister) vestover
til Fæøen (Haugesund).
Fiskenes livshistorie i de norske fjorde synes at være
underkastet de samme betingelser, som i det danske farvand indenfor
Skagen.
I de danske fjorde findes ved sommertid overveiende kun
yngel af de fiske, som lægger sine eg fast paa bunden, og deres
yngel er tilstede i enorme mængder. Det samme er tilfældet med
yngel af aalekone, stængesild og enkelte naalefiske, med andre
ord aalegræsdyrene. Disse er derfor stamfiske i fjorden,
grund-fiske, som man kalder det her i landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
