Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utenlandske stater og fyrstehus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens farbror, avdøde kong Carl XV.s
datter:
Louise Josephine Eugenie, f. 31. okt.
1851 (se Danmark).
Tyrkiet.
Konstitutionelt monarki. Forfatning av
23. dec. 1876, paany traadt i kraft 23. juli
1908. to kamre: et av sultanen utnævnt
senat og et deputertkammer paa
250 medlemmer, valgt ved indirekte valg.
1792 900 km.? med 20 600 000 indb.:
i Europa 26 100 km2, indb. 1891000
- Asien 1766800 - — 18 709000
Hovedstad: Konstantinopel, indb. 942 900,
med forstæder 1200000.
Muhamed V. Reschad, sultan, f. 3.
nov. 1844, suke. sin bror sultan Abdul
Hamid (IL) 27. april 1909.
Tronfølger: Yussuf Izzeddin, prins,
f. 9. okt. 1857.
Det Tyske Rike.
Bestaar av:
kongerikerne Preussen, Bayern, Sachsen,
Wirttemberg;
storhertusdømmerne Baden, Hessen,
Mecklenburg-Schwerin, Sachsen-Weimar,
Mecklenburg-Strelitz, Oldenburg;
hertugdømmerne Braunschweig, Sach
sen-Meiningen, Sachsen-Altenburg, Sachsen-
Koburg og Gotha, Anhalt;
fyrstendømmerne | Schwarzburg-Son
dershausen, Schwarzburg-Rudolstadt, Wal
deck, Reuss ældre linje, Reuss yngre
linje, Schaumburg-Lippe, Lippe;
de frie hansestæder Liåbeck, Bremen,
Hamburg;
rikslandet Elsass-Lothringen.
Forfatning av 16. april 1871, forandret 19.
mars 1888. Preussen indtar præsidial
stillingen i riket, og den arvelige værdighet
som tysk keiser er ved forfatningen over
draget til kongen av Preussen. Riksmagten
utøves væsentlig gjennem forbundsraa
det, som under forsæte av rikskansleren
dannes av befuldmægtigede fra de en
kelte riksstater (ialt 61, hvorav Preussen
har 17, Bayern 6, Sachsen og Wörttem
berg hver 4, Baden, Hessen og Elsass-
Lothringen hver 3, Mecklenburg-Schwe
rin og Braunschweig hver 2, de øvrige
stater og de frie stæder hver 1), men er i
flere retninger bundet ved den tyske riks
dag, der bestaar av 397 medlemmer (derav
236 for Preussen, 48 for Bayern, 23 for
Sachsen, 17 for Wiirttemberg, 15 for Elsass-
Lothringen, 14 for Baden, 9 for Hessen,
6 for Mecklenburg-Schwerin, 3 for Sachsen-
Weimar, Oldenburg, Braunschweig og Ham
burg, 2 for Sachsen-Meiningen, Sachsen-
Koburg og Gotha samt Anhalt, 1 for hver
av de øvrige stater), valgt for 5 aar ved
direkte valg efter almindelig stemmeret
(med 25 aars alder som betingelse for
stemmeret og valgbarhet). Den lovgivende
myndighet inden riket utøves av forbunds
raadet og riksdagen i forening i saker,
som angaar hær og flaate, riksfinanserne,
handelsvæsen, statsborgerforhold, kommu
nikationerne og retspleien.
540857km?*. Indb. 1. dec. 1910: 64925993
(beregnet for 1914: 67 812 000.
Hovedstad: Berlin (se s. 36*).
Desuten forskjellige skytsterritorier
i Asien, Afrika og Australien 2 950 000
| km? med 12 380 000 indb.
Wilhelm II. Victor Albert, tysk keiser,
f. 27. jan. 1859, sukce. sin far keiser
Friedrich III. 15. juni 1888.
Se Preussen, s. 36*.
Waldeck (og Pyrmont).
Fyrstendømme. | Konstitutionelt arvelig
monarki. Forfatning av 17. aug. 1852. En
landdag paa 15 medlemmer (12 fra Wal
deck, 3 fra Pyrmont) valgt for 3 aar ved
indirekte valg med almindelig stemmeret.
Til stemmeret kræves 25 aars, til valg
barhet 30 aars alder. Horer til det Tyske
Rike; administreres av Preussen.
1121 km?. Indb. 1. dec. 1910: 61707
Hovedstad: Arolsen, indb. 2793.
Friedrich Adolph Herman, fyrste,
f. 20. jan. 1865, suke. sin far fyrst Georg
Victor 12. mai 1893, form. 9. aug. 1895
med Bathildis Marie Leopoldine Anna
Auguste, prinsesse av Schaumburg-Lippe,
f. 21. mai 1873.
Barn:
1. Josias Georg Wilhelm Adolph, arve
prins, f. 13. mai 1896.
2 Wilhelm Gustav Herman Max, f. 13.
sept. 1898.
3. Helene Bathildis Charlotte Marie
Friederike, f. 22. dec. 1899.
4 Georg Wilhelm Karl Victor, f. 10.
mars 1902.
61* Utenlandske stater og fyrstehus. 1. Europa. 62*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
