Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
1722, og med hvem han i 19 Aar levede et meget lykkeligt
Wgteskab.
I Aaret 1721 tilbch Bissop Thura i Ribe ham Rektoratet
i Holstebro; men da paa samme Tid Randrups Sognekald blev
ledigt ved hans Stedfaders DM, og Otto Buchwald tilbpd ham
at blive Eftermand, foretrak han denne Ansettelse, reiste i September
til København og underkastede sig i Oktober Embedsexamen med
Karakteren lausabiiis. Derpaa begav han sig til sin Menighed,
hvor han proedikede og underviste Ungdommen, indtil han tilligemed
sin Broder, Br. Brorson, der var kaldet til Prest i Meolden,
blev ordineret anden Fredag ester Paaste 1722.
1729 kaldtes han til at ocere dansk Prest ved Sognekirken i
TMder og arbeidede her sammen med sin Aandsfrende Provst
Johan Herman Schrader. Fra TMder blev han, uden at han
havde ftgt det, ja uden at han i Forveien vidste om det, kaldet
(1737) til at verre sin Broders Eftermand som Stiftsprovst og
Sogneprest i Ribe. I dette hans Embede blev tillige Bestyrelsen
as Stiftets Pengesager, der var frataget Biskopen, overdraget ham.
En saadan Stilling var vanskelig nok, og naar den desuagtet ikke
gav Anledning til Klager og SammenDd. vidner det altid om, at
Brorson ikke kan have vaeret nogen uduelig Forretningsmand.
Da Ribe Bispestol blev ledig 1741, blev Brorson den ste
Mai s. A kaldet til at beklcede den. Det er et gammelt Sagn i
den brorsonste Familie, at Kristian VI engang i en Samtale
spurgte ham, om han var Forfatter til Salmen Op al den Ting,
som Gud har gjort", og at han, da Brorson fvarede la, gav
ham Tilsagn om Bispestolen. Da denne Salme er en as de ftrste.
Brorson udgav (omkring 1730), er det lidet rimeligt, at Kongen
flere Aar ester skulde verre uvis angaaende Forfatterskabet. Saa
megen Sandhed tFr der dog vcere i hint Sagn, at det er ved sine
Salmer, Brorson har vundet Kongens Hjerte, der iftlge Pontop
pid ans Erklcrring af egen Drift" kaldte ham til Biskop, en
Omstcrndighed, som dog ikke udelukker, at Kirkeinsvektionskollegiet
kan — som Biskop Hersleb mener — have gjort sit til at vende
Kongens egen Drift" i Retning mod Brorson. Man maa for-
Mrigt erindre, at Brorson allerede var Stiftsprovst i Ribe og
havde som saadan i flere Aar bestyret en Del af de biskopelige For
retninger, faa det ogsaa af den Grund maatte ligge ncer at lade
Valget falde paa ham.
Da Brorson kaldtes til Biskop, forestod hans Hustrues
Nedkomst med det 13de Barn. Denne Nedkomst kostede baade den
36aarige Moder og Barnet Livet, hvorover Br. blev saa nedbMet,
at han en Tid havde i Sinde at frasige sig Bispestolen; thi trods
sin faste Tro paa Guds faderlige Styrelse havde han iscer paa sine
celdre Dage at kjcempe med Tungsindighed. Denne Tanke opgav
han dog, og den 6te August 1 741 blev han ordineret af Hersleb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
