Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
10. Loff priss oc cere wcere teg som lagde wind paa mek all sin
David, O Christe wor Konning.
som stridde for oss mandelig,
Goliat er offuerwunden,
wold.
att forderffue Israels skiold,
Thit aandelig Israels folk sig
glcrder.
PsalmebMer fra Reformationstiden, I, S. 40.
De tre sidste Vers have intet tilsvarende hos Lnther men
maa vcere tilftiede af Overscetteren, enten denne er Klaus Mor»
tensFn eller en anden af de malmDe Reformatorer. Foruden den
her aftrykte Oversettelse, der med de under Texten anførte Wn
dringer benyttedes saavel i Hans ThomissMs som i Kingos
Salmebog, findes der i Malm^.Salmebogen 1533 en anden:
Christ laa i dAzens wonde". Den optoges i Nogle nye Pfalmer
oc Lofsange" etc. 1536, men er siden studt til Side.
I Kingos Salmebog er Salmen anordnet at synges,
naar der ofres."
Som Luthers pvrige Salmer er den overfat af M. B.
Landstad.
Melodien, som oprindelig stammer fra Middelalderen, er sand
synlig omarbeidet af Luther, og som saadan forekommer den ftrst
hos Walther 1524.
BH3. Krist stod op af Dode
Der lobgesang von der aufferftehung Christi.
Seid das er erstanden ist.
CHrist ist erstanden
von der marter alle: so lob wir den vater Ihesu CHrist.
Des sollen wir alle fro sein,
CHrist sol vnser trost sein.
Kyrioleis.
3. Alleluia, Alleluia, Alleluia!
des sollenn wir alle fro sein,
CHrist sol vnfer trost sein.
Kyrioleis.
2. Wer er nicht erstanden,
die welt die wer vergangen: Kyrioleis.
Wackernagel, Das d. Kirchenlied, 11. Nr. 935, ester Geistliche
lieder, Grfurt 1531.
Denne Leise", som antages at voere fra det 1 2te Aavhundrede,
fandt en saa hurtig Udbredelse, at den i det følgende Aarhundrede
var en almindelig Folkesang og endog i enkelte Kirker sik Plads
i Liturgien. — Angustinermunken Joh. Bu sch fortceller, at da
han i Paastehelgen 1419 var Gjcest hos Markgreve Frederik II
af Brandenburg, blev denne 3eife" sunget af Hoffolket ftr Mid
dagsmaaltidet, og ftrst da den var sunget tre Gange, fatte man sig
til Bords. — I en gammel ?8»Its8 scoleBi2BtiouB har den Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
