Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Giftene - De forskjellige Slags Gifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
DE FORSKJELLIGE SLAGS GIFTE.
Ville vj danne os en Oversigt over Giftene i al Korthed, sker dette
bedst ved at inddele dem efter deres kemiske Natur. Af de uorganiske eller
mineralske Gifte ere de stærke Syrer: Svovl-, Salt- og Salpetersyre, samt
Klorluften os allerede bekjendte; ligeledes de kaustiske Alkalier, Kali- og
Natronhydratet, samt de alkaliske Jordarter saasom kaustisk Kalk o. s. v. I
Giftenes Rangfølge staa de imidlertid paa et temmeligt lavt Trin, thi deres
Farlighed formindskes i samme Forhold, som de fortyndes, og da man ikke
kan tage Fejl af Forgiftningsfænomenerne, kan man i Reglen i Tide
modarbejde deres Virkninger.
Ganske anderledes forholder det sig med de metalliske Gifte, der ere
skadelige ogsaa i ringe Mængde, og som ofte paa Grund af Haandtering eller
Levevis saa uophørligt optages i Legemet, at der derved kan fremkomme de
ulykkeligste Følger. Hvorvel alle Metalpræparater virke skadeligt, naar de
ad Fordøjelsesvejene optages i den menneskelige Organisme, saa er der dog
adskillige, hvem Prædikatet giftig specielt tilkommer. Til disse høre fremfor
alt Arsenikpræparaterne, Bly-, Kobber- og Kviksølvforbindelserne; fremdeles
Spydglans, Zink og Sølvsaltene navnlig det salpetersure Sølvilte,
Helvedssten. Nogle af dem komme paa Grund af deres Sjeldenhed mindre i
Betragtning, men andre, og det netop de farligste, ere meget udbredte, og deres
Anvendelse i de mest forskjellige Industrigrene og i det daglige Liv maa
opfordre til stor Forsigtighed. Navnlig maa der i saa Henseende lægges Mærke
til Bly og Kobber; Blyet ikke blot i sin metalliske Form men ogsaa i sine
Forbindelser som Blyglans, Mønnie, Blyhvidt, Blysukker o. s. v. Endnu
mangfoldigere ere de forskjellige Anvendelser af Kobberet.
Kobber- og Messingkar ere farlige, hvis der kommer Syrer eller
syredannende Næringsmidler deri. I saa Henseende maa især de forskjellige
Slags Fedt betragtes med Mistænksomhed, da de forholde sig som Syrer
lige-overfor Metalilterne og navnlig Kobberiltet, uden at man ellers just lægger
Mærke til denne Ejendommelighed. Den grønne Farve, som smeltet Talg,
Olie m. m. antager, naar de komme i Berøring med de nævnte Metaller, er
det bedste Bevis paa deres opløsende Evne. Kobberets skadelige Virkning
ytrer sig mest i dets Forbindelser, men under Indvirkning af Mavesaften,
Spyttet m. m. kunne disse let danne sig i Legemet af det rene Metal.
Saaledes gives der en ejendommelig Kobberkolik, en Betændelse af Maven og
Tarmkanalen, som fremkaldes ved Indførelse af fint fordelt Kobber i
Fordøjelsesorganerne, og for hvilken navnlig Gjørtlere, Kobbersmede m. fl. ere
udsatte. Der er ingen Mangel paa Forgiftningstilfælde, som ere fremkaldte
ved Madvarer, der have været opbevarede i Kobberkar. Derfor er der ogsaa
i forskjellige Lande og gjentagne Gange udstedte Love mod Benyttelsen af
Kobberkar til Kjøkkenbrug. Saaledes bleve Aar 1744 Mælkesælgerne i Paris
tvungne til at ombytte deres Kobberkar med Kar af Træ eller fortinnet
Jernblik; andre Steder har man i samme Hensigt stræbt at gjøre
Kobberkarrets Overflade uskadelig ved en beskyttende Belægning (Glasur eller
lignende).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
