Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Blanke Vaaben og Dækvaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLANKE VAABEN OG DÆKVAABEN.
47
nerne (26) aabnedes og lukkedes ved Charnierer (27) og Øskener med Hager.
Til Benskinnerne sluttede sig et Par Sko af forskydelige Skinner med
saa-kaldte Bjørnefødder, det vil sige afstumpede fortil. En Jernsko af denne
Form, som bares af Kurfyrst Moritz af Sachsen, findes aftegnet i Fig. 27 18.
Forinden Bjørnefødderne kom i Brug, havde man i det 12te og endnu ved
Slutningen af det 15de Aarhundrede Snabelsko, ved hvilke Snabelen kun
udgjorde en Prydelsesgjenstand og særligt kunde af- og paatages.
Anvendelsen heraf var en Modesag.
I Forbindelse med Rustningen bar Ridderen en Vaab en kjole af Fløjl
eller Silke. Et smalt Bælte holdt Vaabenkjolen sammen, medens et bredt,
rigt med Guld smykket Bælte, Ridder bæltet, paa den venstre Side bar
Sværdet, paa højre Side Dolken. Undertiden befæstede man ogsaa
Turneringsskjoldet dertil for bekvemmere at kunne bære det udenfor Kamppladsen. I
Dolkeskeden førtes endnu ofte en Kniv og en Syl, for dermed at kunne
over-skjære Remme eller stikke Huller deri, hvilket ved Tilpasningen af Harnisket
let .kunde blive nødvendigt.
Ridderens Sporer vare af Guld eller forgyldte, hvorimod hans adelige
Væbnere eller Vaabendragere bare Sølvsporer. Sporer fra det 15de
Aarhundrede findes nu kun sjeldent, fra det 16de Aarhundrede derimod hyppigere;
disse udmærke sig hovedsagelig ved deres store, ejendommeligt formede Hjul,
løvrigt bar man ogsaa simple Pigsporer, saaledes som man endnu finder dem
i Orienten. Sporerne paaspændtes med Remme, beklædte med rødt eller blaat
Fløjl. Paa Benskinnerne fra det 16de Aarhundrede finder man stundom
ovenover Hælen Aabninger, hvorigjennem de under Rustningen paaspændte Sporer
stak frem.
Rustningerne fra det 16de Aarhundrede udmærke sig ofte ved smukt
ciseleret Arbejde, men paa samme Tid ved den store Vægt af de enkelte
Dele; Skinner og Plader gjordes nemlig tykkere og tykkere for at kunne
beskytte mod de mere og mere almindelige Ildvaaben. Vægten af selve
Rustningen, Hjelmen fraregnet, varierede mellem 40 og 52 Pund; idet en Hjelm
vejede 4—10 Pund, en Panserskjorte 10—15 Pund, et Skjold 6—12 Pund,
et Sværd 2—6 Pund, fremgaar den samlede Vægt af Vaaben og Rustning,
som Ridderen havde at bære, at beløbe sig til 62—95 Pund. Naar man
betænker, at Ridderen med en saa betydelig Byrde skulde føre sin tunge
Landse og bestaa Kampe, som fordrede stor Færdighed, er det ikke
forunderligt, at en Ridders Opdragelse maatte begynde endnu i Barnealderen og
medtog over en halv Snes Aar.
Hvad særligt Hjelmen angaar, var denne fra det Ilte Aarhundrede
dannet enten som en bredskygget, foroven tilspidset Jernhat, eller ogsaa
benyttedes den plumpt tildannede, kun med enkelte Lysspalter forsynede,
saa-kaldte Cylinder- eller Tøndehjelm, der støttedes mod Skulderen og i
Kampen kunde anbringes udenpaa Brynjehætten; denne bestod i Reglen af en
flad Jernhue til Dækning for den øverste Del af Hovedet; et Brynjenet, der
tjente til Dækning for Halsen og Skulderen, var fastgjort til denne. Uagtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
