Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsvaabnene - Det grove Skyts - Krigsraketter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRIGSRAKETTER.
165
Palmcrantz og af Hotchkiss konstruerede ville kunne finde nyttig Anvendelse,
hvert paa sin Vis, dels i Fæstnings- dels i Søkrigen, er det meget tvivlsomt,
hvorvidt de ville blive optagne i Feltartilleriets Udrustning, uagtet det netop
var i Felten, at Franskmændene første Gang førte Mitraillenser mod Fjenden;
Feltartilleriet er nemlig ikke ret tjent med en Art af Skyts, der kun er
fuldkomment paa sin Plads i visse særegne Forhold; den Virkning, som
Mitrail-leuser kunne præstere i Felten, lader sig ogsaa udrette enten med Geværer
eller med Kanoner eller ialtfald med begge i Forening, og overfor Kanoner
kunne de ikke staa sig; de vilde ikke kunne det, selv om de i og for sig
kunde slynge deres Projektiler lige saa langt, som Kanonerne; thi al Skydning
paa store Afstande beror paa, at man kan se, hvor Ens Kugler blive af;
kun derved er man istand til saa at sige at søge Fjenden op med sine Skud
indtil man rammer ham; men Mitrailleusernes smaa Projektiler blive ligesom
Geværkuglerne borte for Synet og deres virksomme Skudvider strække sig
derfor kun saa langt, som Kuglebanen er flad nok til, at de uundgaaelige
Fejl paa Bedømmelsen af Afstanden ikke bringe Kuglen til at gaa langt
udenom det Punkt, man egenligt vilde have den til at ramme. De Armeer
som den franske og den russiske, der for nogle Aar siden havde bevæbnet
en Del af Feltbatterierne med Mitrailleuser eller Gatlingkanoner, have derfor
vist alle forladt dem igjen; kun i Indien føre Engelskmændene endnu saadant
Skyts i Felten; de halvvilde Modstandere, de der have at bekæmpe, kunne
de maaske imponere med det Slags Vaaben, saameget mere, som disse
Modstandere sjeldent besidde langtrækkende Kanoner.
Inden vi forlade Artilleriet, maa vi endnu omtale et Vaaben, som
regnes med til dets Omraade, uagtet det staar de øvrige Skydevaaben noget
fjernt, nemlig Krigsraketten. Det er sandsynligt nok, at Raketten hos
Øster-lænderne har været den ældste Form af Krudtvaaben. I Europa brugtes den
derimod i Aarhundreder alene som Fyrværkeristykke eller i Krigen til at
give Signaler med, noget hvortil den var ret anvendelig, da den Ildhale, den
efterlader, medens den stiger højt i Luften, kan ses i Mørke paa lange
Afstande. I Slutningen af forrige Aarhundrede anvendte imidlertid Tippo Sahib
mod Engelskmændene et Slags Krigsraketter, og den berømte engelske
Artillerigeneral Congreve optog Ideen og bragte Vaabenet til en relativt saa
fuldkommen Skikkelse, at det anvendtes allerede Aar 1806 mod Boulogne og
Aar 1807 mod Kjøbenhavn; uagtet det er utvivlsomt, at i dette sidste
Tilfælde gjorde Engelskmændenes »Brandpile« liden Fortred i Sammenligning
med deres Bomber, vakte Raketterne dog en meget stor Opsigt; her i Danmark
var det navnlig Oberst Schumacher, der med Energi og Dygtighed kastede
sig over Udviklingen af det nye Vaaben, til hvis Betjening der endog
oprettedes et eget Raketkorps, som bestod indtil Aar 1842; men ogsaa i andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
