REJSER 11 vejen 2-—3 Dages Rejse fra Kristiania til Bergen, men den nylig fuldførte Bergensbane har nedsat Tidsafstanden mellem disse Byer til 13 Timer med det hurtigste Sommertog. Naturligvis er Forskellen mellem Rejsetiden før og nu ikke overalt og i alle Tilfælde saa stor som i de her fremdragne Eksempler. En Sejler med god Vind og en Rytter paa en god Hest kunde komme rask fra Sted til Sted, og hvor Forholdene var gunstige, kunde ogsaa Vognkørsel foregaa ret hurtigt; men selv de bedste Resultater, man kunde opnaa paa disse Maader, staar dog langt tilbage for Nutidens. Desuden er Rejsetiden ikke det eneste, det kommer an paa ved en Sammenligning mellem Samfærdsel i Fortid og Nutid; selv om den har langt større Betydning for Bedømmelse af »Afstandens Værdi« end Vejlængden, er der dog meget andet, som maa tages i Betragtning — f. Eks. Rejsens større eller mindre Afhængighed af Vejret eller andre ydre Forhold, dens Besværligheder og Farer, dens Kostbarhed, og hvad dermed staar i Forbindelse: den lettere eller vanskeligere Adgang .for de mange til at rejse. I alle disse Henseender er der gjort mægtige Fremskridt, samtidig med at Rejsetiden er svundet ind. Endnu for 100 Aar siden var man ved Sørejser i den Grad afhængig af Vinden, at man kunde risikere i Dage eller Uger at maatte vente i Havn eller krydse sig frem for at naa et Sted, hvorhen en gunstig Vind kunde føre En i en Dagstid eller to. I vore Dage kan vel Taa-gen af og til volde nogen Forsinkelse, men det skal være en stærk Mo-vind, der forlænger f. Eks. den 20 Timers Dampskibsrejse fra Kristiania til København blot med en Time eller to, og selv ved Rejser over Atlanterhavet kan Storm og Bølgegang ikke sinke Nutidens Kæmpedampere mer end nogle faa Timer. — Hvad Rejser paa Landjorden angaar, da kan man nu saavel Maaneder som Timer forud lægge en nøjagtig Rejseplan og beregne, hvad Dag og Klokkeslet man vil være i Berlin eller München, Paris eller Rom. Og medens Banetoget iler sikkert og hurtigt mod Maalet, kan man i Ro og Mag betragte de ukendte Egne, som glider forbi Ruden, aabenbarende stadig nye Skønheder for Blikket; melder Sulten eller Tørsten sig, er Mad og Drikke straks til Rede; falder Mørket paa, tændes elektriske Lamper, og man kan gøre sig det hyggeligt med en Bog eller lægge sig til Hvile og sove trygt paa et bekvemt Leje. — Selv for den, som ikke har Raad til at rejse paa den bekvemmeste Maade, bliver der dog ikke Tale om Strabadser som dem, der tidligere uundgaaeligt var knyttet til lange Rejser med tætpakkede skrumplende Dagvogne, endsige Farer som dem, der i endnu ældre Tider altid truede de Rejsendes Liv og Gods, saa snart Vejen gik gennem svagt befærdede Egne. At en Rejse i hine Tider var en al-