Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Paa Lokomotivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA LOKOMOTIVET
167
trykket paa Stemplerne bringe Drivhjulene til at »spille paa Skinnerne«,
idet Toget gør meget stor Modstand mod hurtig Igangsætning; en
saa-dan »Spillen« af Hjulene vil baade slide unødigt paa dem og formindske
Trækkraften. Den kan imidlertid ogsaa foranlediges ved, at
Gnidningsmodstanden af en eller anden Aarsag er formindsket, f. Eks. ved at
Skinnerne er fedtede eller belagte med Islag, men Føreren kan da ved
at trække i et Haandtag aabne et Par Ventiler, hvorigennem der da
strømmer tørt Sand fra en paa Lokomotivet anbragt Sandbeholder
ned foran Drivhjulene, og herved forøges Gnidningsmodstanden
betydeligt. Saa snart Maskinen er sat i Gang, »trækkes Cylinderhanerne«,
d. v. s. der aabnes nogle ved begge Cylinderender anbragte Haner,
hvorigennem Dampen da udblæser det Vand, som maatte have samlet
sig i Cylindrene.
Toget glider nu ud af Stationen; Fyrbøderen kaster Kul ind paa
Fyret og ser sig tilbage for at overbevise sig om, at den bageste med
Slutsignaler forsynede Vogn er med, og at altsaa ingen Del af Toget
er efterladt paa Stationen, medens Føreren staar med den ene Haand
paa Regulatorsvinget og den anden paa Skifteskruen, parat til, hvis
en Hindring skulde vise sig, straks at spærre af for Dampen og lægge
Styringen tilbage, og iagttager med spændt Opmærksomhed Linjen
for at se, om alle Sporskifter, gennem hvilke Toget skal passere, er
rigtigt stillede. Et Øjeblik efter er Toget ude paa den frie Bane, og dets
Hastighed, som imidlertid bestandig er tiltaget, vedbliver at vokse,
indtil Luftmodstanden, der vokser stærkt med Hastigheden, i
Forbindelse med de øvrige Modstande mod Bevægelsen, tilsammen er ligesaa
store som Drivakslernes Træk, hvorefter Togets Hastighed vilde holde
sig uforandret, hvis ikke Stigningerne og Faldene paa Linjen bidrog
til at forstyrre denne Ligevægt. Lokomotivføreren staar vedblivende
i samme Stilling som før, og ved at lægge Styringen lidt frem eller
tilbage forøger eller formindsker han Dampfyldningen i Cylindrene,
eftersom der køres op ad en Stigning eller ned ad et Fald, og holder paa
denne Maade Hastigheden omtrent konstant. Af og til kaster han
Blikket paa Manometret og paa Vandstandsglasset eller ser vel endog til
Fyret, hvis han har en mindre øvet Fyrbøder, men mange Sekunder
ad Gangen vender han ikke Øjnene fra Strækningen foran
Lokomotivet, da der hvor som helst gennem et tilfældigt aabentstaaende Led
eller gennem en Aabning i Indhegningen kan være kommet Mennesker
eller Dyr ind paa Strækningen, og han maa i saa Fald advare ved at
aabne for Dampfløjten eller ved at trække Cylinderhanerne, idet den
gennem disse udstrømmende Damp foranlediger en ejendommelig,
gennemtrængende Lyd, som kan høres langt bort, eller eventuelt, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
