Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Baner af særlig Art - Tog uden Ild og Røg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISKE BANER 175
under Byforhold tungt i Vægtskaalen til Fordel for den elektriske
Drivkraft. Men tillige egner denne sig i særlig Grad for en Trafik med hyppig
Kørsel med enkelte Vogne eller ganske smaa Tog. En Trafik af denne
Art vilde let blive urimelig kostbar ved Dampkørsel, fordi hvert enkelt
Tog her maatte medføre et helt Kraftanlæg med Ildsted, Kedel og
Maskine tilligemed Kul og Vand og helst to Mand til Pasningen, og jo
mindre et saadant Anlæg er, des dyrere bliver det i Forhold til Kraftydelsen
saavel at bygge som at drive. Ved »elektrisk Kørsel« skal derimod kun
selve Drivmaskinen (Elektromotorerne) medføres, og den kan som før
nævnt anbringes nede mellem Hjulene paa en eller flere af selve
Passagervognene; Kraften faar den inde fra et for mange Vogne fælles
Kraftanlæg med den store økonomisk virkende Maskine; under disse
Forhold fordyres Trafikken langt mindre ved en stærk Opdeling i
Smaa-tog, ja en saadan Ordning er ovenikøbet heldigst for
Elektricitetsværkets Drift, da Kraftforbruget bliver jævnest fordelt paa denne Maade.
De smaa elektriske Tog kan tillige uden altfor stor Nedsættelse af
Gen-nemsnitskørehastigheden have mange Holdepladser, da de let kan
sættes hurtigt i Gang; man kan let skaffe det til Igangsætningen fornødne
Antal Hestekræfter ude fra Elektricitetsværket, og man behøver ikke
for at hindre Drivhjulene i at glide paa Skinnerne at sørge for stor
Belastning af disse som ved lange Damptog, hvor ét, to eller tre Par
Drivhjul skal trække et langt Tog; tilmed kan Drivhjulene for samme
Belastning tage bedre fat i Skinnerne, naar de drives af de jævnt
roterende Elektromotorer end af Dampmaskinen, hvis Stemplers Stampen
frembringer taktmæssige Ændringer af Hjultrykket.
Alle de her nævnte Fordele er af stor Betydning, ikke alene ved
Spor vejstrafik i Byernes Gader, men ogsaa paa egentlige Bybaner, hvor
Elektriciteten nu maa siges at have sejret, samt paa de stærkt
trafikerede Baner i Storbyernes Omegn. Som Eksempel paa Baneanlæg af
denne Art med elektrisk Drift kan nævnes
Blankenese-Hamborg-Ohls-dorf-Banen.
Ogsaa under andre Forhold kan den ene eller den anden af de
anførte Fordele komme til at spille en stor Rolle.
I længere Tunneler kan Røgen fra Damplokomotiver blive saa
generende og vanskelig at faa fjærnet, at det alene af denne Grund er
ønskeligt at indføre elektrisk Drivkraft. Paa Baltimore-Ohio-Banen bragte
man allerede i 1895 et elektrisk Lokomotiv i Anvendelse til at trække
tunge Tog gennem en Tunnel. I Evropa anvendes af samme Grund
elektrisk Drift paa den nye Hovedbanelinje, der fører fra Spiez ved
Thuner-Søen gennem Løtschberg- og Simplontunnelerne til Norditalien.
Ved Bjærgbaner er det af særlig Betydning, at de elektriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
