Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Postvæsenet - Breve og Porto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
POSTVÆSENET
det vanskeligt for Publikum at lære Taksterne at kende, og lige saa
vanskeligt var det for Postvæsenets Embedsmænd at beregne
Portoen, navnlig naar Brevene skulde passere et andet Land til et tredje,
og der i disse Lande gjaldt forskellige Bestemmelser for Brevenes Vægt.
Dette System havde til Følge, at et Brev, naar det skulde
befordres igennem et mellemliggende Land til et tredje Land, som oftest
kun kunde frankeres til Grænsen af dette, hvilket medførte den
Ubehagelighed for Korrespondenterne, at Adressaterne altid maatte
udrede ikke ubetydelige Portoudgifter. Staten saa endda helst, at
Brevene kun frankeredes til Grænsen af Afsenderens Land, da der
derved ikke gik saa mange Penge ud af Landet. Særlig gjaldt dette i
Danmark under Statsbankerotten, da danske Penge næsten intet var værd
i Udlandet.
Naar et Brev fra Danmark skulde sendes til S verrig eller Norge,
frankeredes det til Helsingborg. Et Enkeltbrev kostede f. Eks. i 1839
»franko Helsingborg« 11 Sk., hvortil saa kom den svenske eller baade
den svenske og norske Porto. Paa samme Tid kostede et Brev til
Italien franko Norditaliens Grænse 64—71 Sk., til Paris 67 Sk., til Odessa
170 og til Berlin 58 Sk.
Det var, som man ser, den Gang dyrt at vedligeholde
Korrespondancen med Folk i Udlandet, og man kan ikke forundre sig over, at
saa mange Breve i hin Tid blev befordret ved »Godhed« — den
almindelige Betegnelse for Befordring af Breve uden Postens Assistance.
Taksterne var i Virkeligheden af den Beskaffenhed, at ubemidlede
ikke uden Opofrelse kunde vedligeholde Forbindelsen med deres
fjæmt-boende Slægtninge og Venner.
Lod Posternes Benyttelse i Retning af Prisbillighed meget tilbage
at ønske, var deres Hurtighed ikke mindre utilfredsstillende. Saaledes
brugte et Brev paa den Tid, her er Tale om, for at naa fra
København til Hamborg ca. 2% Dag, til Berlin 4^, til Wien 10, til Paris
7/2 Dag, til London 6 til 10 Dage og til Rom 20 Dage.
Naturligvis var Ønsket om billigere Takster levende rundt om i
Verden; men Regeringen tænkte først og fremmest paa at faa deres
Udgifter til Postvæsenet dækkede og et rigeligt Overskud af
Forretningen, og Almenheden slog sig til Ro med, at det kunde nu én Gang
ikke være anderledes. Forhøjedes en eller anden Takst, var man
misfornøjet; fandt der en lille Nedsættelse Sted hist og her, hilste man
den med Glæde; men mer end saadanne Smaaforandringer ventede
man ikke.
I England havde imidlertid en Mand, Rowland Hill hed han, faaet
den Ide, at det godt kunde være helt og ganske anderledes. Og skønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
