Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Postvæsenet - Efter Verdenspostforeningens Dannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 POSTVÆSENET
Endnu langt værre er Forholdene i Amerika paa Grund af de mange
ens Stednavne. Bærer et Brev Stedadressen »Washington,
Permsyl-vanien« uden Angivelse af, i hvilket »County« Washington ligger, kan
Brevet i værste Fald vandre rundt til alle Statens 23 Counties, der
hver har en By af dette Navn. Og er Stedadressen »Washington, Green
County, U. S.« kan Brevet gaa til 15 Stater, i hvilke der findes et
»Green County«. I De forenede Stater løber Antallet af Breve, der ikke
kommer Adressaten i Hænde, dels af denne Grund, dels paa Grund
af andre særlige Forhold, op i Millioner for hvert Aar.
Saa stort et Fremskridt Indførelsen af Frimærket end betød for
det store Publikum, kan det dog ikke nægtes, at dets Anvendelse paa
visse Omraader af Nutidens intensive Postvirksomhed føles som en
Besværlighed. I Forretninger, der udsender Tryksager o. desl. i
Hundreder eller Tusinder af Eksemplarer, volder Paaklæbningen af Frimærker
en ikke ringe Ulejlighed og Sinkelse, og for Postvæsenet tager det atter
Tid at annullere Frimærkerne ved Stemplingen. Der var derfor Grund
til at overveje, om ikke et af disse Arbejder kunde spares, og det maatte
da være Paaklæbningen, som er det, der tager den meste Tid.
I Virkeligheden har man enkelte Steder gjort Skridt i denne
Retning. I Bajern indførtes saaledes i 1910 den Ordning, at
»Massesendinger« kan indleveres uf rankerede paa enkelte større Posthuse, hvor
Brevene da blot stemples og afsendes. Afsenderen betaler det sædvanlige
Portobeløb i rede Penge og faar som en Slags Kvittering udleveret
Frimærker for Beløbet. Disse Mærker, som naturligvis samtidig annulleres,
lyder oftest paa temmelig store Beløb, f. Eks. 5 Mark, saa at der selv
til en meget stor Sending kun medgaar nogle faa Stykker. Denne
Ordning slog saa godt an, at der alene ved ét stort Posthus i München i
det første Aar paa denne Maade besørgedes henimod 5000 Sendinger,
indeholdende over 10 Millioner enkelte Stykker. Postvæsenet sparede
herved Papir- og Trykningsomkostninger til 10 Millioner Frimærker,
og Forretningsverdenen sparede baade Tid og Penge.
I Ny-Zeeland var man imidlertid allerede Aar 1904 gaaet ikke saa
lidt videre, idet større Firmaer her siden det nævnte Aar har kunnet
leje Frankeringsmaskiner og saaledes selv afstemple deres Breve i
Stedet for at sætte Frimærker paa dem. Hver Maskine indeholder
Stempler til %, 1, 3, 6 og 12 Pence, og den registrerer det Beløb, som
Portoen andrager, saaledes at Ejeren stadig kan se dets Størrelse. Med
visse Mellemrum indkræver Postvæsenet Beløbet.
De første ny-zeelandske Frankeringsmaskiner var indrettede til
Forudbetaling; for et indkastet Guldstykke leverede de Stempelaftryk
til det dertil svarende Portobeløb. Naturligvis kunde man ogsaa
ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
