- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.2. Fra Barkbaad til Oceandamper /
12

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Med Aarer og Sejl - Skibets Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

MED AARER OG SEJL

Ligesaa lange og dristige Rejser udførte fønikiske Skibe fra det
røde Hav og den persiske Havbugt. »De tyriske Vimpler vajede
samtidig i Britannien og i det indiske Ocean«, siger Alexander v.
Hum-boldt. De vedligeholdt et livligt Handelssamkvem med Ophir, og hvad
enten dette hemmelighedsfulde Guldland laa i Indien eller i Sydafrika
eller andetsteds, kan der næppe være Tvivl om, at Fønikerne, disse
»Oldtidens Britter«, som man har kaldt dem, har sejlet paa Indien.
At de er naaet til Sydafrika afgiver et ved Kapstaden udgravet
føni-kisk Roskib Bevis for. Men ikke nok med det; der er al Grund til at
tro, at de har omsejlet Afrika. Omtrent ved Slutningen af det syvende
Aarhundrede f. Kr. udsendte Ægypterkongen Neko en fønikisk Eks-

Fig. 6. Fønikisk Handelsskib.

pedition, om hvilken den græske Historieskriver Herodot ved at
berette, at den sejlede mod Syd fra det røde Hav og tre Aar efter vendte
hjem gennem Herkules-Støtterne. Denne Beretning blev i tidligere
Tider i Almindelighed anset for en Fabel; men netop det, som i
Oldtid og Middelalder maatte gøre dens Usandhed indlysende, nemlig den
»Skipperløgn«, at Søfolkene i lange Tider havde set Solen paa den
nordlige Himmel, afgiver for Nutiden et vægtigt Vidnesbyrd om dens
Sandhed.

Der var saaledes for to-tre Aartusinder siden begyndt at udvikle
sig et Verdenssamkvem til Søs, og Havet var allerede blevet den store
»Landevej«, som ofte forenede snarere end adskilte til Trods for alle
de Farer, der truede den lette Planke bygning, hvormed Menneskene
gav sig Vind og Bølger i Vold. De følgende Tiders Historie lærer os,
at Skove, Fjælde eller Ørkner i mange Tilfælde hindrede Folkeslags
og Rigers Fremtrængen langt mere end vidtstrakte Havflader.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-2/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free