- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.2. Fra Barkbaad til Oceandamper /
32

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Med Aarer og Sejl - Sejlskibets Manøvrering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

MED AARER OG SEJL

Fig. 33. Vindens Virkning paa en Sejlbaad.

den endogsaa antaget at komme noget forfra. AB forestiller Sejlet. Det
er stillet saaledes, at Vinden, der kommer i Retning af de fire skraa
Pile, træffer dets Bagside. Nu maa man ikke forestille sig Sagen
saaledes, at Vinden ligefrem løber paa Sejlet og søger at trække det med
sig i sin egen Retning. Nej, Vinden er en Luftstrøm, der farer hen over
Baaden og derved bøjer udenom den Hindring, Sejlet damier for dens
frie Gang. Paa den Side af Sejlet, der vender mod den indkommende
Strøm, altsaa her Sejlets Bagside, kan Luftdelene ikke komme hurtigt
nok frem; der bliver »Trængsel og Sammenstimlen« eller med andre
Ord en Luftfortætning. Luftdelene paa den anden Side af Sejlet rives
derimod for en Del med af Strømmen, saa at her bliver en
Luftfortynding. Idet der saaledes opstaar et større Lufttryk paa Bagsiden end
paa Forsiden af Sejlet, vil
Sejlet faa et Tryk paa tværs
af sin Længderetning fra
Bagsiden mod Forsiden, som
det er antydet ved de
mange smaa Pile. Ganske vist
vil Luften ogsa’a, idet den
glider langs med Sejlet søge
at træklæ dette med sig i
dets Længderetning (fra B
mod A); men dette Træk

bliver kun ringe, i alt Fald, naar Sejlet staar nogenlunde stramt. I
Hovedsagen vil Vinden, skønt den kommer skraat forfra, udøve et
Tryk skraat fremad paa tværs af Sejlets Retning. Dette skraat
fremadrettede Tryk vil dels søge at føre Baaden fremad i den forreste Pils
Retning, dels skyde den sidelæns. Men da Vandet gør langt større
Modstand mod denne sidste Bevægelse end mod den første, bliver
Resultatet, at Baaden i det væsentlige gaar frem i sin Længderetning,
men dog faar en lille »Afdrift« til Siden.

Naar Vinden kommer skraat forfra eller bagfra, vil ikke blot,
ligesom ved ren Agter vind, Vindstyrken tilsyneladende forandres ved
Baa-dens Fart; men tillige bliver Vindens Retning i Forhold til den
bevægede Baad en anden end dens Retning i Forhold til den hvilende
Vandflade; og det er Vindstyrken og Vindretningen i Forhold til Baaden,
der er bestemmende for Vindtrykket paa Sejlene; i Fig. 33 bør
Vindpilene derfor tænkes at angive ikke den virkelige Vindretning, men
den, hvori Vinden passerer hen over Baaden. Kommer den virkelige
Vind f. Eks. skraat forfra i Forhold til Baadens Kurs, saa vil den til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-2/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free