- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.2. Fra Barkbaad til Oceandamper /
51

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dampskibet - Nutidens Dampskibe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KULFORBRUGET

51

dobbelt Ekspansion) med aftagende Spænding søger man at faa det
størst mulige Udbytte af Dampens Varme. Ved disse og andre Midler
har man nu i de bedste Maskiner indskrænket Kulforbruget til 0,75
Kilogram eller endog mindre for hver Hestekrafttime, Stemplerne yder
(indiceret Hestekrafttime), medens der i 1840 selv paa de største
Dampskibe brugtes 2—3 Kg. For Skibe betyder en saadan Nedgang langt
mere end for faste Anlæg paa Landjorden; medens det her væsentlig
kun er de formindskede Udgifter til Indkøb og Transport af Kullene,
der kommer i Betragtning, er selve Kulmængdens Vægt og Rumfang
af allerstørste Betydning for et Dampskib, der skal udføre nogenlunde
lange Rejser. Gaar Kulforbruget pr. Hestekrafttime ned, saa kan der

Fig. 49. En Passagerdamper Kong Haakon.

med samme Kulmængde enten sejles længere Vej uden ny Kulforsyning
eller ved kraftigere Maskiner opnaas samme Fart, eller man kan ved
samme Fart og Rejselængde nøjes med mindre Kulforraad og saa tage
større Ladning; man kan forstaa, at det har noget at sige, om en
Damper paa 3000 Tons til en lang Rejse maa tage f. Eks. 2200 Tons Kul
med sig og saa kun kan bære 800 Tons Nytteladning, eller om den kan
nøjes med 800 Tons Kul og medtage 2200 Tons Nyttelast.

Skibsmaskinen er næsten altid en Kondensatormaskine, d. v. s. den
brugte Damp gaar ikke som ved Lokomotivet ud i Luften, men til en
Kondensator (Fortætter), hvor den ved Afkøling bringes til at fortætte
sig, saa at der bliver et meget lavt Tryk i Kondensatorrummet.
Tidligere sprøjtedes der koldt Vand ind i dette, men nu anvender man i
Reglen i Skibe en »Overfladekondensator«, hvor det kolde Vand
strømmer gennem Fortætningsrummet i et lukket Rørsystem og altsaa ikke

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-2/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free