Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vejfinding ude paa Havet - Stedbestemmelse med Sekstant og Ur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRONOMETRET
103
bestemmelsen. Ved den prøvede man sig jo frem, indtil man fandt
Solens Kulminationshøjde. Naar denne er naaet, har vi »sand Middag«
paa Stedet. Men netop den for Breddebestemmelsen heldige
Omstændighed, at Solen nær Kulminationen kun forandrer sin Højde meget
langsomt, kommer her til Skade og bevirker, at Kulminationspunktet
ikke kan bestemmes med rimelig Nøjagtighed. Man foretager derfor en
Solhøjdemaaling, naar Solen staar nær Øst eller hvor den Højde
forandrer sig hurtigst. I Reglen udføres Maalingen om Morgenen, og denne
Morgenmaaling i Forening med den paafølgende Maaling om
Middagen giver de fornødne Oplysninger.
Selv den nøjagtigste Klokkesletsbestemmelse for Stedet vilde ikke
nytte det mindste, om man ikke tillige kendte Førstemeridianens
Klokkeslet. N u er det let nok at finde denne; man ser blot paa det medbragte
nøjagtiggaaende Skibsur, Kronometret, som kontrolleredes i
sidste Havn.
Men før man havde gode Ure, var Sømanden næsten uden
Hjælpemidler til Længdebestemmelse. Et Middel hertil blev derfor gennem
lange Tider Navigationens store eftertragtede Maal. Mange spekulerede
over Opgaven, og der blev flere Gange udsat store Præmier for dens
Løsning.
Helt udelukket syntes det ikke, at astronomiske Iagttagelser kunde
føre til Maalet. Man havde længe været klar over, at en
Maaneformør-kelse var et Verdenssignal, der kunde give Søfareren ude paa Havet
Besked om, hvad Klokken var andetsteds paa Jorden; thi
Formørkelsen indtræder i samme Øjeblik for alle Steder, hvor den bliver synlig,
og naar Tidspunktet for den forud er beregnet i et bestemt Steds
Klokkeslet, melder den altsaa dette overalt. Men naturligvis kunde man ikke
regne med en saa sjælden Begivenhed. Da Galilæi for tre Aar hundreder
siden opdagede Jupiters Maaner og fandt, at de meget hyppigt
formørkedes, haabede han her at have fundet mere brugbare Tidssignaler;
men de viste sig dog ikke at være praktiske for Søfolk. — En anden
Gruppe af astronomiske Tidssignaler fremkommer ved Maanens
Bevægelse mellem Stjærnerne. Dels kunde man mærke sig de Tidspunkter,
da Maaneskiven glider hen over — bedækker — bestemte Stjærner,
dels kunde man maale dens Vinkelafstande fra omgivende Stjærner
til bestemte Tider. De- maalte Afstande er vel ikke ganske ens for
alle lagttagelsessteder til samme Tid, men Forskellene kunde tages
med i Beregning.
Det var dog endnu for et Par Aarhundreder siden for vanskeligt
at faa gode Resultater ad saadanne Veje. Man slog den Gang særlig sin
Lid til Urenes Forbedring. Hvor beskeden man var i sine Fordringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
