- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.2. Fra Barkbaad til Oceandamper /
172

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Havets Kæmper og Hurtigløbere - Oceandamperens Sikkerhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

HAVETS KÆMPER OG HURTIGLØBERE

ulykke; men det var her et af den moderne Tekniks mest imponerende
Storværker som blev slugt af Havet, første Gang det skulde staa sin
Prøve. Begivenheden gav en alvorlig Lære om, at vi Mennesker til Trods
for alle de vidunderlige tekniske Fremskridt, hvoraf vi er saa stolte,
dog stadig maa være forberedte paa Nederlag i Kampen med
Elementerne.

Og tillige kastede denne store Ulykke et grelt Lys over Misforholdet
mellem vor Evne til at beherske Naturkræfterne og vor Evne til at
anvende dette Herredømme paa forstandig Maade til Formaal, der
har mere end en ydre og flygtig Værdi. I den sunkne Kæmpedamper
var der ødslet med Plads til pragtfulde Sale, til Tennisbane og
Svømmehal og andre Ting, der blot tjente til under de faa Dages Sørejse at skaffe
en lille Kreds af Mennesker Adgang til den samme Bekvemmelighed
og Luksus, som de var vante til paa Landjorden; men der var ikke ofret
Plads til det Antal Redningsbaade, som skulde til for nogenlunde at
betrygge de mange Hundreder, Skibet kunde rumme. Og for ikke at
forlænge Rejsen over Atlanterhavet med nogle Timer gik Titanic ad en Vej,
som Isen gjorde farlig, og holdt sin Hastighed uforandret uden Hensyn
til de mange Menneskeliv, der sattes paa Spil.

Idet Hastigheden angives til 21,5 Knob, kan det udregnes, at
Titanic har haft en Bevægelsesenergi eller »levende Kraft«’ som 14 danske
Ekspreslokomotiver (1000 Tons), der styrter ned fra en Højde af 300
Meter eller som Projektilerne fra 12 af de sværeste Skibskanoner. Man
kan heraf forstaa, at det ikke er en let Sag at standse et saadant Skib,
tilmed naar det har Turbiner, som egner sig mindre godt end
Stempelmaskinerne til hurtig og kraftig Bakning. Dersom Hastigheden var
sat ned til det halve, vilde Bevægelsesenergien være formindsket til
en Fjerdedel, og tillige havde Skibet da haft længere Tid til at standse,
efter at Isbjærget var opdaget.

I visse Henseender kan stærk Fart bidrage til at formindske
Farerne for et Skib; den gør saaledes Strømsætningens Indvirkning paa
Kursen mindre, hvad der er en betydelig Fordel. Endvidere fortjener
det at nævnes, at et hurtiggaaende Skib ikke risikerer Sammenstød
med langsomt gaaende Skibe eller drivende Gjenstande, med mindre de
er nogenlunde ret forude. Men selv om man af disse og andre Grunde
ikke bør sætte det som Maal i al Almindelighed at begrænse eller endog
indskrænke Hastigheden paa Havet, maa det dog sikkert regnes for
uforsvarligt at gaa med fuld Fart i Taage eller om Natten i et farligt
Farvand.

Endnu mere end den uforsigtige Sejlads vakte det utilstrækkelige
Antal Redningsbaade paa Titanic almindelig Harme. Det var
imidler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-2/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free