Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - Fra Hero til Newcomen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
DAMPMASKINEN
det ydre Lufttryk Stemplet ned, og Pumpestangen løftes. Naar Stemplet
er kommet helt ned, slippes ny Damp ind i Cylinderen, og Stemplet
gaar atter til Vejrs, dog snarere trukket op af Pumpestangen, der er
belastet med Vægte, end drevet op af Dampen, som paa Grund af de
kolde Vægge ikke kan opnaa ret højt Tryk. — Det kolde Vand, som
skal fortætte Dampen, risler ikke som i de første Maskiner ned over
Cylinderen, men sendes ind i den i en kraftig Straale fra et Rør, der
udgaar fra Vandbeholderen b. Ved denne Fremgangsmaade fortættes
Dampen meget hurtigere, og Cylinderens Vægge afkøles ikke saa stærkt.
Det skal være et Tilfælde, som førte Newcomen til Opfindelsen af
Indsprøjtningskondensationen. Da Stemplet ikke kunde gøres
tilstrækkelig tætsluttende, anbragtes der ovenpaa det et Vandlag, som skulde
hindre Luften i at trænge ind. En Dag begyndte en Maskine at gaa
meget hurtigere end sædvanlig, og ved nærmere Eftersyn opdagede
Newcomen, at Stemplet var blevet saa utæt, at Tætningsvandet i
rigelig Mængde trængte ned i Cylinderen. Han forstod da, at den gunstige
Virkning hidrørte fra, at det indtrængende Vand paaskyndede
Damp-fortætningen.
Til at begynde med maatte man med Haanden dreje Haner, naar
Damptilførslen eller Vandindsprøjtningen skulde indledes eller afsluttes;
men senere lod man Vippen selv udfore disse og andre
Styringsbevægelser først ved Snortræk, senere ved fuldkomnere Midler. Det første
Snortræk skal være opfundet af en Dreng Humphrey Potte r,
som ønskede at slippe for det ensformige og trættende Arbejde at dreje
Hanerne.
Ved Newcomens Dampmaskine var den Opgave »at løfte Vand ved
Ild« — eller med andre Ord ved den i Brændstofferne indeholdte
Arbejdskraft — bragt til en praktisk brugbar Løsning. Maskinen vandt
vid Udbredelse i de engelske Bjærg værker og gjorde det muligt at trænge
langt dybere ned i Jorden mange Steder, hvor man allerede tænkte
paa at opgive Gruberne; men den tog sig dyrt betalt for sin Hjælp.
De fantastiske Forhaabninger, mange havde næret om, at man ved
Ild-maskiner vilde faa Arbejdskraften for næsten intet, blev skuffede. Selv
de bedste Newcomen-Maskiner slugte Masser af Kul, omend mindre
mindre end Saverys; og ved de daarligt byggede Maskiner — som var
i Flertal — var Kulforbruget saa overvældende, at Fordelen ved den
nye Drivkraft ofte syntes tvivlsom. —■ Baade Maskinens store
Kulforbrug og dens Virkemaade gjorde den lidet skikket til andre
Anvendelser end Vandløftning. Den tilfredsstillede altsaa ikke den stærke,
og stadig voksende Trang til en Maskine, der kunde gøre Industrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
