Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Forbrændingsmotorer - Forbrændingsmotorens Erobringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
FORBRÆNDINGSMOTORER
Sider og derved udførte nyttigt Arbejde to Gange under et Kredslob.
Ved tillige at anbringe to Cylindre i Forlængelse af hinanden (i Tandem)
med de to Stempler paa samme Stempelstang kunde man faa
Kraft-virkning under hver Bevægelse og saaledes opnaa, at en Maskine af
rimelige Dimensioner kunde yde flere hundrede eller endog nogle
tusinde Hestekræfter. Andre Firmaer gik derimod over til
Totaktssystemet.
Skulde det lykkes at gøre Gasmaskinerne til Konkurrenter for store
Dampmaskiner ogsaa under Forhold, hvor der ikke saaledes som ved
Højovnene var Overflod af billig Gas, maatte man imidlertid finde
Midler til at fremstille en billig for Gasmotorer egnet Kraftgas af
almindeligt Stenkul. Denne Opgave, hvorved navnlig Fjærnelsen af den
fremkomne Tjære volder Vanskelighed, blev i England for nogle Aar
siden løst af Ludwig Mond ved en Fremgangsmaade, der særlig egner
sig for store Anlæg. I Madrid indrettedes snart efter en stor
Elektricitets-central, hvor Drivkraften leveres af Gasmaskiner paa tilsammen 12 000
Hestekræfter, nærede fra Gasgeneratorer med bituminøse Stenkul som
Brændsel. Alen foreløbig er der dog ikke sket nogen Omvæltning i
Teknikken paa dette Grundlag.
I Tyskland har man særlig arbejdet paa at konstruere Generatorer
til Brunkul og Tørv, og der er naaet gode Resultater. For de nordiske
Lande vil navnlig Torvegeneratorer kunne faa stor Betydning ved at
muliggøre Udnyttelse af de store Skatte, der ligger gemt i
Tørvemoserne.
Imidlertid blev Dampmaskinen samtidig angrebet fra anden Side
ved Fremkomsten af Dieselmotoren. Den kunde ganske vist ikke bruge
Kul, men derimod Raapetroleum, som ogsaa er et ret billigt Brændsel.
Og med Hensyn til Udnyttelsen af Brændselets Energi staar
Dieselmotoren over alle andre Forbrændingsmotorer og navnlig højt over
Dampmaskinen. Medens denne i det allerhøjeste kunde forvandle 16—17
Procent af Brændselets Energi til mekanisk Arbejde inde i Cylinderen,
er man ved Dieselmotoren naaet nær op imod halvhundrede Procent.
Af Stemplets Arbejde i Cylinderen forbruges ganske vist ikke saa helt
lidt i selve Maskinen bl. a. til Luftpumpen; men 35 Procent af
Brændselets Energi har man dog faaet frem som nyttigt Arbejde, afgivet til
Drivakslen.
Fig. 116 kan give en Forestilling om, hvorledes forskellige
Varme-kraftmaskiner udnytter Brændselets Energi. Idet Energien udtrykkes i
Varmeenheder (Se S. 114), angiver Tallene til højre de forskellige
Maskintypers Energiforbrug for et nyttigt Arbejde af en Hestekrafttime
(H.K.T.), og man ser tillige, hvorledes Tabet fordeler sig paa de
for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
