Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fremtidens Kraftkilder - Kul og Petroleum, Vandkraft og Vindkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
FREMTIDENS KRAFTKILDER
den tredobbelte Arbejdskraft, men naturligvis maa man saa have
stærkere Trykrør.
Paa samme Maade kunde en Del af Vandkraften fra en Elv i
Flomtiden eller i det hele taget Tider med Overflod af Vand pumpe Vand
op i et højt liggende Opsparingsbassin i Nærheden; blot maatte der her
opspares forholdsvis mere Arbejdskraft, fordi vandfattige Tider varer
længere end vindstille. Der kunde være adskillige Tilfælde, hvor man
ikke paa selve Flodens Vej kunde indrette et tilstrækkeligt stort
Opsparingsbassin, men vel danne et saadant i Fjælde ved Siden af
Floddalen. Metoden skal ogsaa være bragt i Anvendelse enkelte Steder.
Langt større Frihed vi’de man dog faa ved at knytte
Opsparingsanlægget til et stort elektrisk Anlæg. Da kunde man paa et eller andet
dertil egnet Sted i Nærheden af Havet — eller paa flere Steder —
anlægge et Opsparingsbassin med Trykrør, Elektromotor og Pumpe samt
Turbine og Dynamo (om ikke de samme Maskiner kunde bruges til
Oppumpning og til Kraftudvikling), og paa helt andre Steder kunde
»Flomkraft« eller Vindkraft fra talrige Møller give elektrisk Strøm til
Ledningsnettet. Det vilde næppe være en Umulighed at indrette et
saadant vidtstrakt og sammensat elektrisk Anlæg med stadige og
ustadige Kraftkilder og Opsparingsanlæg, der tog mod Arbejdskraft, naar
Kraftkilderne gav for meget, hjalp til, naar de ydede for lidt.
I hvert Fald synes dette at være en bedre Vej til Udnyttelse af
Vindkraften i stor Stil end at indrette et Opsparingsbassin, Pumpeanlæg
og Vandkraftsanlæg ved hver enkelt Mølle. Desuden blev man paa denne
Maade frit stillet med Hensyn til Møllernes Beliggenhed; man behøvede
ikke at anbringe dem nær Havet. Anbragte man f. Eks. i Norge
Vejrmøller i Hundredetusindvis fordelte paa gunstige Steder rundt om i
det store Land og knyttede elektrisk til Bassiner i Fjældene, nær
Havet, vilde der være Mulighed for at indfange en betydelig Del af den
Kraft, som med Blæsten farer ind over Landet, og derved at give et
ikke helt ringe Plus til Vandkraften. Men saa længe denne kan skaffes
i rigelig Mængde og til billigere Pris, ligger disse Muliglieder ikke for.
Om der findes Egne i Verden, hvor saadanne store Vindkraftanlæg for
Tiden kunde betale sig, er vel tvivlsomt. I flade Lande, hvor man ikke
har nævneværdig Vandkraft, og en fyldig Udnyttelse derfor vilde være
særlig ønskelig, kunde man vanskelig tilvejebringe de fornødne
Opsamlingsbassiner. I et Foredrag Amerikaneren Fessenden i 1910 holdt
i »British Association« foreslog han, at man saadanne Steder i Stedet
for højtliggende Bassiner skulde anvende dybe Skakter førte 1000 Fod
ned i Jorden, lade Vand fra Havet løbe ned i dem og derved drive en
Turbine under Vindstille og lade Vindmøller pumpe det op i
Blæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
