- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.2. Jordens Skatte /
129

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Andre Metaller - Platin, Sølv og Kviksølv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PLATIN

129

overgaar alle andre — og med Guldet, som paa anden Maade indtager
en Særstilling, vil nu gaa lettere hen over Indvindingen af andre
Metaller, idet vi for en stor Del træffer paa lignende Fremgangsmaader som
dem, der er omtalt i de foregaaende Kapitler.

Platin, Sølv oç Kviksølv.

Af de tre her nævnte Metaller er Platin næsten lige saa »ædelt« som
Guldet, d. v. s. det viser en lignende Modstandsdygtighed overfor Luft,
Fugtighed, Syrer m. m., og i Overensstemmelse hermed findes det i
Naturen næsten altid som frit Metal.

Sølvet regnes ogsaa for et ædelt Metal, skønt det er langt mere
modtageligt for kemiske Paavirkninger. Det angribes saaledes af
svovl-brinteholdig Luft, idet Svovlet forbinder sig med Sølvet, som derved
bliver sort paa Overfladen; det er paa Grund af en saadan Dannelse af
Svovlsølv, at Sølvsker og Sølvgafler sværtes af Æg, fordi disse
indeholder Svovl. Sølv opløses endvidere i Modsætning til Guld af Salpeter
syre. I Naturen findes Sølv vel ofte frit, men dog langt hyppigere i
kemiske Forbindelser.

Kviksølvet, der staar paa Overgangen mellem de ædle og uædle
Metaller, findes meget sjældent i fri Tilstand.

Platin. Medens Guld muligvis er det ældste Metal, blev Platin først
kendt i Aaret 1736, da en spansk General fandt det som hvide Korn i
guldførende Sand ved Floden Pinto i Sydamerika. De hvide Korn lod
sig polere blanke og holdt sig godt i Luften, hvorfor Generalen i
Begyndelsen troede, at det var Sølvkorn; men han kom snart ud af
Vildfarelsen, da han opdagede, at de ikke kunde smelte. Han mente da,
at Kornene var en ejendommelig metallisk Stenart, der ikke lod sig
bearbejde. Arbejderne, der før havde truffet Metallet, kaldte det P 1
a-t i n a paa Grund af dets Lighed med Sølv, som paa Spansk hedder
»plata«. Egentlig vidste man ikke, hvad man skulde stille op med det
mærkelige Stof; men Regeringen fandt da ud, at det paa Grund af den
store Vægtfylde maatte kunne bruges til Forfalskning af Guld, og for
at undgaa, at de brave Undersaatter skulde udsættes for en saadan
Fristelse, sørgede den for at bortskaffe alt det Platin, den kunde faa
fat paa, idet den lod det nedsænke i dybe Floder. Naturligvis lykkedes
det ikke den kortsynede Regering at udrydde Platinet; der kom stadig
noget frem, som naaede til forskellige Forskere, der gav sig til at
eksperimentere med det. De fandt da, at selv om man ikke kunde smelte
det, lod det sig ved Hvidglødhede sammensvejse til større Stykker; efter-

Opflndelsernes Bog. II. 2.

9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-2/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free