Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Landbrugsredskaber og Landbrugsmaskiner - Mekanisk Drivkraft i Landbrugets Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
LANDBRUGSMASKINER
kraften fra en Dampmaskine ad elektrisk Vej til Maskiner rundt om
paa Gaarden. Og paa flere mindre Gaarde er der udført
Vindelektricitetsanlæg (se 1. Del af dette Bd.), som Ejerne har været glade ved.
For at saadanne smaa elektriske Anlæg kan betale sig, kræves det dog,
at Ejeren baade har Interesse for Pasningen og Dygtighed til at
udnytte det paa en god og fyldig Maade. Betydelig bliligere vil man i
Reglen kunne komme til den elektriske Drivkraft, naar denne kan faas
fra et Fælles værk for en hel Landsby eller et større Distrikt.
De store Fremskridt, der i de sidste Aar er gjort med Hensyn til
Fremstillingen af Forbrændingsmotorer, der er baade driftssikre, lette
at betjene og billige i Driften, aabner imidlertid nye Aluligheder
foren ret udstrakt Anvendelse af mekanisk Drivkraft i talrige Landbrug.
Forbrændingsmotorerne kan trænge ind mange Steder, hvor et
Dampkraftsanlæg ikke kan betale sig, og er de end ikke saa bekvemme og
behagelige at have at gøre med som de elektriske Motorer, kræver de
dog ikke særlig Uddannelse til deres Betjening, og deres Igangsætning
tager ikke meget lang Tid saaledes som Opfyring af en Dampmaskine.
De kan ogsaa lettere end et Dampkraftanlæg indrettes til at flyttes
(se »Petromobilet« i 1. Del af dette Bd. S. 149).
Medens den mekaniske Drivkraft i de kommende Aar ad de her
antydede Veje stadigt og sikkert vil vinde frem indenfor
Hjemmearbejdet, stiller Forholdet sig noget anderledes med Hensyn til det
egentlige Markarbejde. Her havde jo Hestens — eller andre
Trækdyrs — Arbejdskraft tidligst erstattet Menneskets Muskelkraft; men
med den mekaniske Drivkraft var der særlige Vanskeligheder.
At pløje med Dampkraft blev tidligt i forrige Aarhundrede
fore-slaaet og forsøgt af mange. Men de Forsøg, der gik ud paa ligefrem at
lade en Dampmaskine vandre hen over Marken ligesom Heste med
Ploven efter sig, faldt alle højst uheldigt ud, idet den mange Tons tunge
Maskine gjorde meget større Skade, end Ploven kunde oprette.
Alan maatte saa gribe til den LMvej at lade Ploven trække hen over
Marken ved et Tov eller en Kæde, der oprulledes paa en dampdreven
Tromle. Saadan Damppløjning kan ordnes paa forskellige
Maa-der. Bedst er det at have to Lokomotiver med hver sin Tromle og
anbragt ved hver sin Ende af Ageren. De trækker da skiftevis Ploven
til sig, og medens det ene arbejder, kører det andet en Arbejdsbrede
frem.
Man kan dog ogsaa nøjes med et Lokomobil og erstatte det andet
med en Anker vogn. Over et andet Anker løber Tovet da tilbage til
Lokomobilet igen, dette besørger ogsaa Anker vognen kort frem efter Tur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
