- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.3. Landbruget og vor Føde /
101

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Mælk, Smør og Ost - Malkning - Fløde og Smør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MALKEMASKINER

101

mivæggen og dermed Mælken af Patten, medens samtidig en Pulsator
vekselvis frembringer Luftfortynding og almindeligt Lufttryk i
Mellemrummet mellem Metal- og Gummivæggen, saa at den sidste af
vekslende suges ud mod Metalvæggen og klemmes sammen om Patten.

Fig. 80 viser den engelske Suge- og Trykmaskine »Wallace«, hvor
hver af de fire Pattekopper har sin Pulsator, Antallet af Pulseringer pr.
Minut kan da rette sig efter Mælkestrømmen i den enkelte Patte. En
australsk Maskine »Vitula« har en automatisk Udløser, der bringer
Patte-klapperne til at falde af, naar Mælken holder op at flyde.

1 Praksis betinges en Maskines Værdi ikke alene af dens
»Malkeegenskaber«, men ogsaa af mange andre Forhold, saasom dens Pris og
Holdbarhed og ikke mindst den Lethed, hvormed man kan holde den
ren. Alen fremfor alt gælder det dog om, at Malkningen ikke skader
Koerne, selv i det lange Løb, og i denne Henseende er der desværre
høstet mange ugunstige Erfaringer med Malkemaskiner.

Fløde og Smør.

Naar Mælk staar hen i nogen Tid, danner der sig, som vi alle ved,
foroven et Lag, der har en anden Beskaffenhed end den øvrige Mælk.
Dette Lag, som kaldes Fløden, er opstaaet ved, at mikroskopiske
Fedtkugler, der var jævnt fordelte i den nymalkede Mælk, er steget til Vejrs
og har samlet sig foroven.

En Kubikmillimeter Mælk kan indeholde fra 2 til lü eller flere
Millioner Fedtkugler, og man kan da tænke sig, at de maa være
overordentlig smaa. Denne Lidenhed bevirker, at de stiger meget langsomt til
Vejrs i Mælke væsken (Mælkens Serum), skønt de er kendeligt lettere
end denne. Selv efter flere Dages Henstand vil de lavere Lag af
Mælken endnu indeholde Fedtkugler, idet de mindste af disse ikke er steget
nævneværdigt i denne Tid. Paa den anden Side bestaar det øverste
Lag ikke blot af Fedtkugler, men indeholder ogsaa den Mælkevæske,
hvori de svømmer. Fløden er med andre Ord kun en særlig fedtrig Mælk.
Af en enkelt Fedtkugle, der svømmede frit i Overfladen, vilde kun en
meget ringe Del stikke op over Væsken, men i et tykt Flødelag vil
Trykket fra de lavere liggende Fedtkugler, søge at løfte de øverste helt op
af Væsken, og da Vandet i Overfladen desuden fordamper, kan der
foroven dannes en Hinde, som væsentlig bestaar af tørre Fedtkugler.

Flødelaget kan afskummes med en flad Ske og opsamles for sig.
Opsamling af Floden har særlig Betydning, hvis man vil fremstille Smør,
der dannes ved, at man paa en eller anden Maade bringer Fedtkuglerne
i Fløden til at slaa sig sammen til en fastere Masse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-3/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free