- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.3. Landbruget og vor Føde /
110

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Mælk, Smør og Ost - Fløde og Smør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

MÆLK, SMOR OG OST

Fig. 89. Ældre Balancecentrifuge.

meget nøjagtig Fordeling af det, fordi hver lille Del som før antydet,
udøver et meget stort udadgaaende Træk. Naar nu Akslen holdes i
Stilling af faste Lejer, vil Skævhed i Akslen eller i Materialets
Fordeling om den (»Sidetunghed«) bevirke, at der under Gangen opstaar
en stærk Rysten i Stativet og Slid paa Lejerne. Man siger, at Cylinderen
er ude af Balance, og man maa ved Paalodning af Tinklatter el. desl.
søge at afbalancere den saaledes, at dens Tyngdepunkt kommer
i Omdrejningsaksen, og en saadan Afbalancering er det ikke
hver Mands Sag at foretage.

For at faa Bugt med disse
Vanskeligheder opfandt en
dansk Mekaniker Jens Nielsen
i Firserne en
»Balance-Centrifuge«, hvor Cylinderen var
løst ophængt paa Akslens
halvkugleformede Hoved med
Tyngdepunktet under dette.
Opstaar der lidt Sidetunghed,
saa at Tyngdepunktet flyttes,
vil Cylinderen stille sig lidt
skævt, saaledes at
Tyngdepunktet atter kommer i
Om-drejningsaksen. Maskinen er
med andre Ord
selvbalancerende. Opfinderen skal være
kommet ind paa Tanken ved
at betragte en Karussel med

lignende Ophængning. Fig. 89 viser en af de ældre Udførelsesf ormer
for denne Centrifuge, der først byggedes paa »Roskilde Maskinfabrik«,
senere i København af Firmaet »Koefoed & Hauberg« og derefter af
»Titan«.

Under Navnet »Alexandra« vandt denne Centrifuge nogen
Udbredelse baade i Danmark og Udlandet, og for Tyskland blev Patenterne
overtaget af en Fabrik i Rendsborg. Men Fordelene ved
Selvbalanceringen, kunde ikke opveje Manglen af Tallerkenindsatsen.
Alfaseparatoren beholdt derfor Overtaget til Trods for de store Ulemper,
Kravene til en nøjagtig Afbalancering voldte; det var af Hensyn hertil
nødvendigt at indsende hele Cylinderen til Fabrikken, hver Gang en
Indsatsdel skulde fornyes.

I 1904 udløb imidlertid Patentet paa Indsatssystemet, og »Titan«
kunde nu kombinere Indsats- og Balancesystemet. Tillige er der ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-3/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free