Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Kød og Fedt - Kødet - Fedtstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
KØD OG FEDT
trakt anvendes 34 kg skært Kød. Der bliver naturligvis en stor Mængde
udkogte Kødstuniper tilbage; af dette tilberedes et værdifuldt
Kvægfoder, det saakaldte Kødfodermel. Selv Afløbsvandet fra Fabrikken
kommer til Nytte. Det indeholder en Mængde Stoffer med
Næringsværdi. Disse Stoffer tillokker og nærer uhyre Mængder af Fisk, af hvilke
de mest velsmagende spises af Omegnens Befolkning, af de øvrige
udkoges der ved Damp en Slags Fiskeolje, denne benyttes atter til
Fremstilling af Gas, der tjener til Belysning af Fabrikkens store
Arbejderkoloni. Paa Fabrikken selv findes elektrisk Belysning.
Selve Kødekstrakten er som Næringsmiddel næsten værdiløs, da
Fedtstofferne og de nærende Æggehvidestoffer er filtreret fra, og
Ekstrakten i det væsentlige kun bestaar i Vand, Limstof og Salte; men den
kan give Suppe Velsmag — faa den til at smage »kraftig« og tillige
virke appetitvækkende. De faste Bouillontabletter, som nu bruges
meget, har ikke mere Næringsværdi.
Fedtstoffer.
Det Fedtstof som i mange Dyrs Legemer er opsamlet i rigelig Mængde,
kan enten spises sammen med Kødet eller anvendes paa samme Maade
som Smør. I varme Lande spiller de dyriske Fedtstoffer dog kun en ringe
Rolle som Næringsmiddel, idet man her anvender Fedtstoffer fra
Planteverdenen, saaledes i Middelhavslandene Olivenolje udpresset af
Oliven-frugtens Kod og Kærner, i Troperne Palmeolje fra Oljepalmens Frugt
og Kokosfedt fra Kokosnodder. Derimod har det dyriske Fedt stor
Betydning som Fødemiddel i de koldere Lande og da ganske særlig i
Polarlandene; her spiser Eskimoerne med stor Appetit ikke blot Spæk af
Havdyrene, men ogsaa Tran.
Medens enkelte Slags Fedt og da fremfor alt Smørret, som er
omtalt i det foregaaende Kapitel, kan blive meget velsmagende, naar det
behandles paa rette Maade, gælder det om det meste saa vel
Dyre-som Plantefedt, at det umiddelbart er lidet tiltalende for Ganen, ja
ofte vækker Modbydelighed. Blandt andet af denne Grund anvendes
store Mængder af Fedtstof ikke som Næringsmiddel, men til andre
Formaal, f. Eks. til Fremstilling af Sæbe og i Belysningsteknikken.
Sæbe kan dannes ved, at man koger Fedtstofferne med
Natroneller Kaliopløsning. Der opstaar da tillige Glycerin. Dette Stof har,
skønt det ikke indeholder Metal, Karakter af en Base (se 2. Del af dette
Bd. S. 147), og Fedtstofferne kan betragtes som Salte af Basen
Glycerin og forskellige »Fedtsyrer« særlig Pahnitinsyre, Stearinsyre og 01
je-syre samt ofte Smørsyre o. a. Behandles Fedtstofferne med Alkalier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
