14 SKRIVEKUNSTEN Fig. 5. Gamle meksikanske Billeder med Personernes Navne i en Slags Billedlydskrift. Skrift, Kileskriften og den ægyptiske Skrift og da fremfor alt den sidste. Men ogsaa den gamle meksikanske (aztekiske) Skrift er værd at nævne, fordi vi her træffer den første Begyndelse til Lydskrift. Denne anvendes her ved Personnavne, og det er let forstaaeligt, at Overgangen fra Billedskrift til Lydskrift begynder netop paa dette Omraade; thi et Navn er jo kun en Lyd og kan altsaa kun udtrykkes i Skrift, ved at man betegner selve Lyden ved et Billede eller Tegn. Naar nu Navnet var Falk, Sten, Stenslange el. desl., var Opgaven forsaavidt let nok, idet man ganske simpelt kunde bruge Billederne eller Tegnene for de paagældende Dyr og Genstande som Udtryk for Mandens Navn, og hos et Folk som det meksikanske, hvor Navne af denne Art var de almindeligste, og hvor Navnets Betydning rimeligvis ogsaa føltes langt mere levende i Navnelyden end hos os, faldt dette i Almindelighed saa naturligt, at det næppe opfattedes som noget nyt, forskelligt fra anden Billedskrift. Men der var dog ogsaa Tilfælde, hvor Navnet ikke uden vi dere passede for en saadan Fremstilling, og man hjalp sig saa med Billeder eller Tegn, hvis Navne havde større eller mindre Lydlighed med Personnavnet — omtrent som om vi vilde fremstille Personnavnet Hansten ved Billeder af en Hane og en Sten. Dermed var imidlertid det Princip at betegne ens Lyde eller Lyde, der lignede hinanden, med samme Tegn, indført i Skriften. Den kinesiske Skrift. Efter hvad lærde kinesiske Forfattere beretter, bestod den ældste kinesiske Skrift af et ret ringe Antal Billed-tegn, hvoraf nogle er gengivet i Fig. 6 I, øverste Bække. Her er a Tegn for Solen, b for Maanen, c for et Bjærg, d for et Træ, e for en Hund, f for en Musling og g for en Brønd. Tegn for ulegemlige Begreber havde man tilvejebragt paa en ret sindrig Maade ved Sammenstilling af to Tegn. I Fig. 6 II, øverste Række er saaledes 1 et af Sol og Maane dannet Tegn, der udtrykker den vigtigste Egenskab, de har fælles, nemlig Glans. Paa lignende Maade betegnedes Fuglesang ved Sammenstilling af Mund og Fugl (2), Taare ved Vand og Øje (3), høre ved Dør og Øre (4).