22 SKRIVEKUNSTEN Fig. 12. Taltegn. A Billedlig Fremstilling. B og C gamle og nye kinesiske Taltegn. D og E ældre og nyere romerske Taltegn. menstilling for Oversigtens Skyld er gjort noget mere skematisk end Virkeligheden. Ogsaa ved Fremstillingen af større Tal kunde man tage Fingre og Hænder til Hjælp. I vore Dage skal man hos en sydafrikansk Folkestamme ved Hjælp af tre Mænds Fingre kunne betegne alle Tal indtil 1000, skønt man ikke har Navne paa nær saa høje Tal. Skal eü Hjord tælles, staar den første Mand og berører hvert Dyr med en af sine Fingre fra venstre Lillefinger til højre Lillefinger. Naar han er til Ende med de 10 Fingre, løfter den anden Mand en Finger. Nr. 1 begynder nu forfra igen, og naar han atter er færdig, løfter Nr. 2 den anden Finger o. s. v., indtil alle 10 Fingre er løftede. Saa løfter den tredje Mand en Finger, og de to første begynder da forfra igen. Vi kan da sige, at Nr. 1 med sine Fingre angiver Enerne, Nr. 2 Tierne og Nr. 3 Hundrederne. Naar Tælningen er færdig, giver de tre Mænds Stillinger en tydelig Forestilling om Hjordens Størrelse for dem, der er vant til at se en Hjords Stør relse anskueliggjort paa denne Maade. Naar de tre Mænd er opstillet i Række saaledes, at hvers Plads angiver, om han repræsenterer Hundrederne, Tierne eller Enerne, har vi i Virkeligheden her en levende i Billeder udført Talfremstilling, som svarer ganske til vor Talskrivning, idet en Mand med 8 oprakte Fingre forestiller et Ottetal, en Mand med ingen oprakte Fingre et Nul o. s. v. Ved at gaa et Skridt videre og aibilde Mændenes Stillinger ved simple Billedtegn, vilde den omtalte Folkestamme naa til en virkelig Talskrivning af samme Art som vor, blot med andre og mere besværlige Former af de enkelte Sitre,