SS EEN ELEKTRISKE TELEGRAFI klædninger paa Indersiden og paa Ydersiden. Naar man sætter den ydre Stanniolbelægning i Forbindelse med Jorden, den indre med en Elektrisermaskine, kan den indre Belægning optage meget mere Elektricitet fra Maskinen, end om den ydre Belægning ikke fandtes. 1 Kablet svarer nu Kobberlederen til den indre Belægning, Vandet udenom Kablets isolerende Lag til den ydre Belægning; et Kabel, der er Hundreder af Kilometer langt, svarer med andre Ord til en Leid-nerflaske med overmaade store Flader og kan derfor optage store Elektricitetsmængder; det har som man siger stor Ladningsevne. Naar man fra et galvanisk Batteri i Evropa sender en elektrisk Strøm ind i et Atlanterhavskabel, vil der derfor medgaa en ikke ringe Tid, inden Kablet er blevet ladet eller fyldt saaledes med Elektricitet, at Strømmen kan gaa med sin fulde Styrke gennem hele Ledningen uden at tabe sig undervejs. Skulde man vente herpaa for hvert enkelt telegrafisk Tegn, vilde Telegraferingen blive saa langsom, at et saadant Kabel umulig kunde forrente sig. Man behøver imidlertid ikke at vente saa længe; naar blot Strømstyrken ovre i Amerika naar saa stor Styrke, at den kan mærkes af Modtagerapparatet, er Maalet naaet; Mellemrummet mellem de enkelte Signaler — Strømslutninger, Strømafbrydninger eller Strømvendinger — begrænses derfor til den Tid, hertil kræves, og den bliver des mindre, jo mere fintmærkende Modtagerapparaterne er. Disse Forhold blev først fuldt opklaret af William Thomson, som den Gang var Professor i Fysik i Glasgow. Han blev tidlig knyttet til Foretagendet, men fik ikke straks den Indflydelse, der tilkom ham i Følge hans Indsigt og Snille. Uden at lade sig afskrække af Kritikken skred Foretagendets Ledere imidlertid til Arbejdet. Først og fremmest gjaldt det om at faa fremstillet Kablet, der skulde have en Længde af 4000 Kilometer for at der kunde være rigeligt nok til, at det kunde følge Havbundens Bugtninger. Dets Kærne skulde dannes af 7 Kobbertraade, omgivet af 3 isolerende Guttaperkalag. Uden om disse skulde lægges et beskyttende Hylster, bestaaende inderst af Hamp, gennemtrængt af Tjære, Beg, Linolje og Voks og yderst af 18 Jæmtraadstove, hver sammensnoet af 7 enkelte Traade; den samlede Længde af Jærntraadene kunde naa mer end 12 Gange Jorden rundt. Til Udførelse af dette Arbejde, som skulde være færdigt paa 4 Maaneder, havde man ingen egentlige Kabelfabrikker, men maatte lade Tovfabrikanter beklæde Kærnen. Kablet blev imidlertid færdigt i rette Tid, og indladedes i to Skruedampskibe, Niagara og Agamemnon, som var blevet forsynet med