Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Forskellige Systemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
TRAADLØS TELEGRAFI
mister sin Ledningsevne, na ar der ikke kommer flere Bølger.
Elektromagneten E magnetiseres derfor en Gang for hver Gnist; men disses
hurtige Rækkefølge bevirker, at Ankeret bliver nede, saa længe
Nøglen N holdes nedtrykket, og man kan altsaa ved lange og korte Tryk
paa Nøglen frembringe Streger og Prikker ligesom ved almindelig
Telegrafi.
Idet Marconi søgte at udstrække Telegraferingen over længere og
længere Afstande, maatte han dels tilvejebringe kraftigere og
kraftigere Gnistudladninger, dels forøge Antennerne fra enkelte Lufttraade
til mægtige Lufttraadsnet, der kunde udstraale store Energimængder,
dels endelig gøre Modtagerapparaterne mere fintmærkende;
Skrive-apparatet maatte derfor vige for Telefoner til Afhøring af Signalerne,
og Kohæreren
erstattedes i mange Tilfælde af
andre Slags
»Bølgemær-kcre« eller »Detektorer«.
I de senere Aar bruges
bl. a. et saakaldet
Termoelement, ved hvilket
de elektriske
Svingninger frembringer en
Opvarmning af et Punkt,
hvor to forskellige
Metaller berører hinanden
i en Spids; da der i en
Ledningskreds dannet af forskellige Metaller opstaar en Strøm, naar
forskellige Berøringspunkter mellem to Metaller opvarmes ulige meget,
er det let at indse, at det nævnte Forhold kan bruges til Paavisning
af de elektriske Bølger.
Tillige bevirkede særlig Hensynet til, at flere Stationer skulde
kunne telegrafere samtidig i hverandres Nærhed, indgribende
Forandringer i Udsendelsen af de elektriske Bølger.
Ved den i Fig. 85 viste Ordning vil den Energi, Induktoren afgiver
til Gnisten, straks straale ud fra Antennen, og de elektriske
Svingninger derfor dø saa hurtigt hen, at det væsentlig kun er den første Bølge
af den udsendte elektriske Bølgerække, der kan udrette noget,
allerede den næste er meget svagere, den tredje kun ubetydelig o. s. v.
Hvad der breder sig ud i Rummet fra Antennen, er med andre Ord
ikke en regelmæssig Bølgerække, men snarere en enkelt pludselig
Forstyrrelse af den magnetiske og elektriske Tilstand i »Æteren«,
som man kalder det Stof, hvori Lysbølgerne og de elektriske Bøl-
Fig. 85. Marconis Gnisttelegrafl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
