Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Forskellige Systemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
TRAADLØS TELEGRAFI
Fig. 86. Brauns Ordning.
Maalet maatte da være at frembringe en elektrisk Tone i Stedet
for et elektrisk Knald — en regelmæssig Bølgerække i Stedet for en
brat Æterrystelse. Et vigtigt Skridt i denne Retning betegnes ved
den i Fig. 86 antydede Ordning, som skyldes den tyske Professor Braun,
men tidlig ogsaa blev anvendt af Marconi.
Her dannes Gnisten i en lukket Ledningskreds G J K, der ved
Traadene a b staar i Forbindelse med en Gnistinduktor, og saa
overføres de Svingninger, her opstaar, til Lufttraaden L ved Induktion
mellem de to Traadruller J og R. Svingningstakten i den lukkede
Kreds bestemmes bl. a. ved Antallet af Vindinger i Traadrolien og
ved Størrelsen af den i Kredsen indskudte Kondensator K. Dennes
isolerende Lag danner en Afbrydelse i
Ledningsforbindelsen; men som omtalt S. 113 stanses
Vekselstrømme ikke af en Kondensator, og
navnlig for de uhyre hurtige
Elektricitets-svingninger, her er Tale om, danner de ingen
Hindring. Ved Regulering af Kondensatoren
kan Svingningstakten ændres. Lufttraaden L
med den tilhørende Traadrulle kan afstemmes
til samme Svingningstakt, idet der udskydes
flere eller færre af Traadrullens Vindinger.
Idet Svingningsenergien ved denne Ordning
afgives gradvis til Lufttraaden, faar denne
Tid til at udsende en længere Bølgerække,
inden Svingningerne dør hen.
Op til de sidste Aar har en Ordning af denne Art dog naturligvis
afændret paa forskellige Maader, været den i Praksis almindelig
anvendte, og man har opnaaet ganske gode Afstemningsresultater.
Navnlig har det vist sig, at de kraftige elektriske Bølger, som sendtes
tværs over Atlanterhavet, i forbavsende ringe Grad har generet
Telegraferingen til og fra Skibe. Ved Telegrafering mellem Evropa og
Amerika har man rigtignok ogsaa anvendt Bølger med ganske særlig stor
Bølgelængde, f. Eks. 3000 Meter, svarende til kun 100 000 Svingninger
i Sekundet; i de sidste Aar er man endogsaa gaaet op til 7—8000 Meter,
svarende til 50—60 000 Svingninger pr. Sek. Ved Telegrafering
mellem Kyst- og Skibsstationer anvendes i Reglen Bølgelængder paa 300
eller 600 Meter, og dels ved denne Forskel, dels ved Anvendelsen af
andre Bølgelængder under særlige Forhold muliggøres til en vis Grad
flere samtidige Telegraferinger over samme Omraade. Men
efterhaan-den som Antallet af Radiostationer er taget til, har der dog vist sig
meget store Ulemper. Bl. a. er talrige undertiden skæbnesvangre Mis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
