Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Forskellige Systemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POULSENS LYSBUETELEGRAFI
135
Fig. 89. Valdemar Poulsens Ordning.
denne Sag; men han kunde ikke bringe Svingningstallet højere op end
til 30—40 000 i Sekundet, og dels af denne Grund, dels fordi
Svingningerne var for svage, kunde de ikke bruges til Telegrafi. Valdemar
Poulsen tog imidlertid Sagen op, og gennem en Række Forsøg fandt
han i 1903, at Svingningerne kunde blive baade hurtigere og kraftigere,
naar man lod Lysbuen dannes i Brint eller Gas. Endvidere anbragte
han Lysbuen i et kraftigt magnetisk Felt og lod den ene af de to
»Elektroder«, mellem hvilke den dannes, være af. Kobber, kølet ved en
Vandstrøm. Ved disse Midler kunde han bringe Svingningstallet op til en
halv Million eller mere og gøre Svingningerne saa stærke, at de kunde
træde i det praktiske
Livs Tjeneste.
Fig. 89 viser
Hovedtrækkene af en af
de Ordninger, V.
Poulsen har anvendt ved sin
Lysbuetelegrafi. B er
Lysbuen, som næres
fra de med + og 4-
betegnede Stærkstrømsledninger. Naar Nøglen
N — der dog i Praksis
anbringes anderledes
— nedtrykkes, vil der
i Ledningskredsen N B K J opstaa Svingninger, som ved Induktion
mellem Rullerne J og B gaar over i Lufttraaden L. Fra denne udgaar
der da, saa længe Nøglen holdes nedtrykket, en ubrudt Række af
elektriske Bølger. Disse fremkalder i Modtagerstationens Lufttraad L
elektriske Svingninger, som ved Induktion mellem Traadrullerne og
gaar over i Ledningskredsen JVed et sindrigt Middel, den
saakaldte Tikker, har V. Poulsen opnaaet at kunne opfange
Signalerne i en Telefon uden Anvendelse af nogen særlig Detektor. Tikkeren
er en Strømslutningsindretning, som er anbragt ved S og slutter
Ledningskredsen K1 S K2 f. Eks. 1000 Gange i Sekundet. Er
Svingnings-tallet f. Eks. 200 000, vil der da mellem to saadanne Strømslutninger
komme 200 lige stærke Bølger til Lufttraaden; den Energi, som herved
opsamles i Svingningskredsen, afgives saa, naar Tikkeren slutter
Ledningen, pludselig til den forholdsvis store Kondensator K2, der
umiddelbart efter udlader sig gennem Telefonen T; denne vil derfor, saa
længe Nøglen N holdes nedtrykket, give en Tone, hvis Højde er
bestemt ved Antallet af Strømslutninger pr. Sekund i Tikkeren. — I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
