8 KIKKERT OG MIKROSKOP Fig. 2. Hos Brillemageren. (Efter et Billede fra det 16. Aarh.) indbyrdes. Rykker man derimod Genstanden ind mod Linsen, vil Billedet rykke bort fra dens anden Side og samtidig vokse. Bliver Genstandens Afstand fra Linsen mindre end Brændvidden, kan der slet ikke dannes noget virkeligt Billede, men gennem Linsen vil Øjet se et indbildt Billede af Genstanden, d. v. s. Straalerne udgaar fra Linsen som om de kom fra et Billede bag Linsen — større og fjærnere fra denne end Genstanden. — Alt dette vil man let kunne overbevise sig om ved Forsøg med et Lys og en almindelig Læselup eller en Linse skruet af en Teaterkikkert (fra den Ende, dei vender bort fra Øjet). Ogsaa hele Glaskugler kan ganske vist frembringe virkelige Billeder, men de er meget uskarpe, idet Lyset fra de enkelte Punkter paa Genstanden ikke samles blot nogenlunde nøjagtigt til Billedpunkter. Linser, hvis Sideflader er indbuede eller konkave Kugleflader, kan ikke danne virkelige Billeder, da de slet ikke vil samle de fra et Lyspunkt udgaaende Straa-ler til et Billedepunkt, men tværtimod sprede dem yderligere. Man kalder dem derfor Sprede-linser, medens de med konvekse Flader kaldes Samle linser. Samlelinser behøver dog ikke at have to konvekse Flader; de kan ogsaa have en konveks og en plan eller endog en konveks og en konkav, naar blot den sidste er svagere krummet end den konvekse. Noget lignende gælder for Spredelinser. Linser og Billeddannelse ved dem omtales vel af og til i den tidlige Middelalder, men først i det 12. Aarhundrede synes de flade Linser at have faaet praktisk Betydning, idet man rimeligvis ved den Tid begyndte at anvende dem som »Øjeglas« for Øjne med svagt Syn eller med andre Oid som Briller. Foi 2—3 Aarhundreder siden fandtes i en Kirke i Florens følgende Gravski ift: »Her hviler Salvino degli Armati fra Florens, Opfinder af Brillerne (occhiali). Gud tilgive ham hans Synder. 1317.« Gravskriften stemmer meget godt med en