Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fotografi - Den historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
FOTOGRAFI
som Bromsølv. Et andet vigtigt Fremskridt blev gjort, da den
fremragende østrigske Matematiker Petzvald samme Aar konstruerede en
i høj Grad forbedret Kamera-Linse (det saakaldte »Portræt-Objektiv«).
Virkningen af disse to Forbedringer var enorm: allerede i
Begyndelsen af Fyrrerne var den til Optagelsen af et Portræt nødvendige Tid
sunket til at være omtrent et halvt Minut ved gode, halvandet ved
ugunstige Lysforhold, ja der var endogsaa dem, der ikke uden Held
forsøgte sig med Optagelsen af Gadescener o. desl. med Genstande i
Bevægelse, hvad der krævede Belysninger paa højst et Sekund.
Herved var det blevet muligt at skabe Daguerrotypien en mere almindelig
Udbredelse som Portrætkunst: Fagfotografer opstod rundt omkring i
et ret stort Tal, og de talrige, endnu bevarede Daguerrotypier fra
denne Tid viser tilfulde, hvilken Finhed og Skønhed i Udførelsen der
kunde naaes ved et dygtigt Arbejde.
Men een stor Mangel havde Daguerrotypierne: der fremkom ved
hver Optagelse kun et enkelt Billede, som det paa Grund af den
anvendte Metalplades Uigennemsigtighed ikke paa nogen Maade var
muligt at kopiere. For hvert nyt Eksemplar af Billedet, der ønskedes,
maatte der altsaa foretages en ny Optagelse, hvad der — naturligvis
navnlig ved Portrætter — var en overmaade ubekvem Historie; for
Datiden, der jo imidlertid ikke kendte noget andet, og som fra de
malede Portrætter var vant til, at der kun fremstilledes et Billede
»ad Gangen«, var denne Mangel dog maaske ikke saa iøjnefaldende,
som den nu synes os.
Talbots Papirfotografi. Samtidig med, at Daguerre udarbejdede sin
Metode, eksperimenteredes der imidlertid i et andet Land og ganske
uafhængigt af ham med Fotografering efter en helt anden Metode,
som aabnede Muligheder for at fremstille kopierbare Billeder.
Det var den lærde engelske Dilettant-Naturforsker Fox Talbot
(død 1877), som ved sine Papirbilleder ledede Fotografien ind paa
helt nye Baner. Han havde under en Rejse i Italien anvendt et
Kamera som Hjælpemiddel ved Tegning af Landskabsbilleder, og kom
herved ind paa at gentage de gamle, da allerede halvforglemte For-’’
søg fra Scheeles og Wedgewoods Tid med lysfølsomt Papir, først
Klorsølv- og senere ogsaa Jodsølvpapir. Men som det var gaaet de tidligere
Undersøgere, gik det ogsaa Talbot: anbragte han sit Papir i Kamera’et,
kunde han ikke faa blot nogenlunde taalelige Billeder frem uden ved
urimelig lange Belysninger.
Da gjorde han — ogsaa ved et Tilfælde — en lignende Opdagelse
som Daguerre: han fandt, at et Stykke Jodsølvpapir, der var belyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
