Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Kobberstik - Ætsninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
BILLED TRYK
Art end det egentlige Kobberstik er den saakaldte Sortekunst, ved
hvilken man først gør hele Pladen ru og derefter glatter den mer eller
mindre paa forskellige Steder; Pladen vil da tage mere Farve paa de
ru Steder med deres større Fordybninger end paa de mere glatte, og
man faar saaledes ved Trykningen mørkere og lysere Partier samtidig
med, at Fordybninger frembragte med Stikler o. desl. giver mørke
Streger.
Ætsninger.
En ny Metode til Fremstilhng af Dyb trykskobberplader, nemlig
den saakaldte Ætsekunst eller Radérkunst blev i Begyndelsen af det
16. Aarh. opfundet af den store tyske Maler Albrecht Dürer. I Stedet
for at skære Fordybningerne i Kobberpladen med Stikler lod han dette
besværlige Arbejde besørge af en Syre, som ætsede Linjerne ind i
Pladen.
En Plade, som skal ætses, dækkes først og fremmest med en
»Ætsgrund«, d. v. s. et Lag, der er dannet af Voks, Harpiks, Terpentin
o. a., og som er i Stand til at modstaa Syrens Indvirkning. Efter at
Tegningen er oveiført paa Ætsgrunden, udarbejdes Tegningens Linjer
i denne med en skarp Staalnaal, som skal trænge helt gennem
Dæklaget, saa at det blanke Kobber blottes; men den behøver ikke at ridse
i dette. Naar dette »Radérarbejde« er færdigt, forsyner man Pladen
med en Voksrand og’overgyder den med en ætsende Væske — i
Almindelighed fortyndet Salpetersyre (Skedevand) — som da opløser
Kobberet til større eller mindre Dybde paa alle de blottede Steder.
Naar derefter Ætsgrunden fjærnes, har man en Trykform af lignende
Art som den, Kobberstikkeren frembringer med sine Stikler.
Ved denne kemiske Fremgangsmaade slipper man ikke blot for
en stor Del af det besværlige Arbejde, som er forbundet med den rent
mekaniske Metode; men Raderingen har ogsaa i kunstnerisk Henseende
flere Fortlin fremfor Kobber stikningen. Allerede derved, at Materialet
frembyder mindre Modstand, faar Kunstneren større Frihed i Valget
af Virkemidler. Desuden kan der ved selve Ætsningen opnaas en
Rigdom af forskellige Virkninger, idet man efter den første Ætsning
dækker nogle Partier og ætser andre paany, derefter gaar frem paa samme
Maade o. s. v. Den Omstændighed, at Farvestregerne, der fra en
Dybtryksplades Fordybninger gaar over paa Papiret, ligger her som
Relieflinjer, der ikke alene er forskellige i Bredde, men ogsaa varierer i Højde
efter Dybden af den tilsvarende Fordybning i Pladen, aabner en Række
Muligheder, som kan udnyttes langt bedre ved Radering end ved
Kob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
