Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Fotografiske Metoder til Billedtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
BILLEDTRYK
Fotografiske Metoder til Billedtryk.
Som vi har set i forrige Kapitel S. 29, havde Nicéphore Niepce
under sine første fotografiske Forsøg (omkring Aar 1820) benyttet sig
af Asfalts Lysfølsomhed til Udvikling af en Metode — den saakaldte
Heliogravure (o: Solgravering) — til Fremstilling af dybætsede
Metaltrykplader. Ogsaa paa anden Maade er Lysets Evne til at gøre Asfalt
uopløselig senere taget i Billedtrykkets Tjeneste; men langt større
Betydning har dog Lysets Forhold overfor Hinder af Gelatine,
Fiskelim, Gummi, Æggehvide o. a. med tvekromsure Salte faaet paa dette
Omraade. Det blev opdaget i 1852 af Fox Talbot og snart efter
udnyttet af Franskmanden Poitevin.
Lysets Virkning paa »Kromhinderne«, som vi for Kortheds Skyld
kan kalde dem, bestaar i at de meget iltrige tvekromsure Salte
reduceres (afiltes) af samtidig tilstedeværende organiske Stoffer; herved
omdannes de til de mindre iltrige enkeltkromsure Salte, som f. Eks.
i Berøring med Gelatine virker »garvende« paa denne, d. v. s. forbinder
sig med den til et helt nyt Stof, der bl. a. har den Egenskab at være
ganske uopløseligt i Vand; ogsaa Æggehvide og Gummi bliver paa
lignende Maade uopløselige ved Lysets Indvirkning.
Dette Forhold har man i den egentlige Fotografi benyttet til
Fremstilling af de smukke og holdbare Kulfotografier eller »Kultryk« (se
S. 57). Hertil benyttes »Kulpapir« med et Gelatinelag, hvori er udrørt
fint fordelt Kul, f. Eks. Tusch. Umiddelbart før Brugen bades Papiret
i en Opløsning af tvekromsur Kali og tørres. Hvis man nu lagde en
Tegning, f. Eks. udført med sorte Streger paa Kalkerlærred, over det
saaledes præparerede Papir i en Kopierramme og belyste det paa
sædvanlig Maade, vilde Gelatinen efter en Tids Forløb blive uopløselig
overalt undtagen under de sorte Streger; lagde man nu Papiret i varmt
Vand, vilde den sorte Gelatine paa disse Steder, og kun her, opløses
saa at det hvide Papir kom til Syne, og Tegningen vilde følgelig komme
frem med hvide Linjer paa sort Grund. Var der derimod af den
oprindelige Tegning taget et fotografisk Negativ, vilde man naturligvis
efter at have kopieret dette paa samme Maade ved det varme Vand
faa en positiv Kopi med sorte Linjer paa hvid Grund. Med et
almindeligt fotografisk Negativ, der har jævne Overgange mellem Lys og Skygge,
stiller Sagen sig imidlertid anderledes. Under dets helt sorte Partier
forbliver Kromhinden ganske vist opløselig, saa at den skylles bort
af det varme Vand, og under de helt gennemsigtige Partier bliver den
helt uopløselig. Men under »Halvtonerne« bliver kun det yderste Lag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
