Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Fotografiske Metoder til Billedtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STREGÆTSNING
87
Glasset og lægge den omvendt paa et andet Glas, som saa lægges paa
Metalpladen, eller under Fotograferingen vende Glassets Hindeside
bag ud, saa at der fotograferes gennem Glasset; men i Almindelighed
hjælper man sig paa en helt anden Maade, idet man fotograferer et
Spejlbillede af Originalen, dannet i et fint Metalspejl eller som
antydet i Fig. 48 i Hypotenusefladen (den bredeste Flade) af et retvinklet
Glasprisme. Originalen maa da anbringes parallelt med Kameraets
Længderetning. I Fig. 47 ser man til venstre en lille Kasse, der
indeholder Prismet, rage frem fra et Kamera, der er anbragt paa tværs
af det Underlag, hvorpaa det kan forskydes.
Til de her omtalte Stregbilleder er Kromhinden i Reglen dannet
af Æggehvide med tvekromsure Salte. Efter at Pladen er belyst
gennem Negativet bliver den
indvalset med et tyndt Lag fed
Farve og lagt i koldt Vand.
Hinden vil da opløse sig, og
Farven skylles væk paa de
ubelyste Partier af Pladen.
Efter at den saaledes er
»fremkaldt« bliver den
pudret og ætset som beskrevet
S. 73. Ved de senere
om
talte Autotypier er Kromhinden i Reglen dannet af Fiskelim i Stedet
for af Æggehvide. Den bliver da efter Belysningen ikke indfarvet,
men lagt i Vand, der er farvet med noget Methylviolet; efter at de
ikke belyste Dele af Hinden er opløst, fremtræder Billedet da farvet*
Efter at Pladen er tørret, opheder man den ret stærkt, og Limen
danner da en haard, fastsiddende Skorpe (Emaille); som er særlig
syrefast; Billedet er som man siger indbrændt.
Som antydet er det i det foregaaende forudsat, at det Billede, som
skal reproduceres, er et »Stregbillede«, d. v. s. at det kun har Hvidt
og Sort, men ikke jævne Overgange mellem dem. Dette udelukker
ikke, at Billedet kan have mørkere og lysere Skygger, men disse maa
være dannede ved Streger af større eller mindre Tæthed og Tykkelse
eller paa anden Maade være sammensat af Sort og Hvidt, f. Eks. af
fine sOite Pletter af forskellig Størrelse som ved de S. 75 omtalte
Kornbilleder.
Helt anderledes stiller Sagen sig imidlertid, naar Originalen er et
ægte »Halvtonebillede«, d. v. s. naar dets »Halvtoner«, der danner
Overgangene mellem fuld Skygge og fuldt Lys, virkelig bestaar af et
sammenhængende Graat, snart nærmere det sorte, snart nærmere det
Fig. 48. Spejling i et Glasprisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
