Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fremføring af Billeder - Lysbilleder - Levende Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
FREMFØRING AF BILLEDER
offentlig forskellige Steder i Italien samt solgt saadanne Tryllelygter
til mange fornemme Folk i Italien og særlig i Rom.
Valgensten, der vistnok var født paa Gulland og dimitteredes fra
Viborg Skole 1644, har aabenbart været en Mand med adskillige
Talenter. En lang Aarrække udgav han Universitetets Almanakker og
1670 udnævntes han til Inspektør ved Kongens Modelkammer; han
skulde tillige have et vist Tilsyn med alle Bygningsarbejder i
København, og han havde en væsentlig Del i Indretningen og Udsmykningen
af det kgl. Bibliotek. Det vides ogsaa, at han i 1664 var i Paris og gav
sig af med at slibe Glas.
Gennem lange Tider blev Lysbilledlatemen ved at være blot et
Legetøj eller Underholdningsapparat. Først efter at man i forrige
Aarhundrede havde faaet saadanne kraftige Belysningsmidler til
Raa-dighed som Drummonds Kalklys og den elektriske Buelampe, og
tillige fremstillet bedre Linser, kunde Lysbillederne faa Betydning som
Hjælpemiddel ved oplysende Foredrag og anden Undervisning.
Det moderne Lysbilled- eller Projektionsapparat adskiller sig
forøvrigt i Princippet kun fra Valgenstens Tryllelygte derved, at det
er et Linsesystem, der koncentrerer Lyset fra Lysgiveren mod det
Billede —■ i Reglen et Glasfotografi (Diapositiv), — der skal
fremvises som Lysbillede.
Levende Billeder.
Allerede i Midten af forrige Aarhundrede havde man paa
forskellige Maader søgt at gøre Lysbilledeme »levende«. Man frembragte f. Eks.
Snefald ved at trække en Papirsstrimmel med talrige fine Huller forbi
Billedet i Projektionsapparatet — i opadgaaende Retning, da ’Billedet
maa staa paa Hovedet for at blive retvendt paa den Skærm, hvor
Lysbilledet opfanges. Man førte smaa Glasplader med Jærnbanetog el. desl.
gennem Synsfeltet foran det egentlige Billede, eller man fik Lysbilledet
til gradvis at skifte Karakter — f. Eks. forvandles fra et
Sommerlandskab til et Vinterlandskab, idet man lod to Projektionsapparater
virke paa samme Skærm og efterhaanden dæmpede Lyset fra det ene
og forstærkede Lyset fra det andet.
Men hvad vi nu forstaar ved levende Billeder, har en helt anden
Oprindelse. Fremstillingen af dem har sit Udgangspunkt i visse
Ejendommeligheder ved den Maade, hvorpaa Synsindtrykkene opfattes af
os. Naar vi ser en eller anden Ting, skyldes dette som bekendt, at der
paa Bagvæggen af Øjet — der i sin Helhed et bygget og som virker
paa lignende Maade som et lille fotografisk Kamera — bliver dannet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
