136 MAALING AF LÆNGDER hver Aflæsning adderer eller subtraherer Fejlen, alt eftersom den gaar til den ene eller til den anden Side. Nulpunktsfejl er der ikke Tale om ved den almindelige Maalestok, Skydelæren deiimod kan have denne Fejl saavel som Skruen. Der kan være smaa Delefejl i Skruehovedets Inddeling, men de vil dog i Almindelighed være forsvindende. Hvis Hovedet og Skruen derimod; hvad der kan forekomme ved tarveligere Skruer, er ekscentriske, vil man faa en Fejl ind, der varierer periodisk fra Omdrejning til Omdrejning, og som efter sin Oprindelse kaldes Ekscentricitetsfejlen. Til disse Fejl kan endnu komme Fej], der hidrører fra Afslibningen af Fladerne B og C. Disse bør ubetinget være plane og naturligvis parallele. Ikke sjældent er de imidlertid hulslebne og Parallelismen ikke fuldkommen. Hulslibningen betyder, at man ved Maaling paa Kugler eller lignende Genstande, anbragt i Skruens Akse, maa regne med et andet Nulpunkt end det uraiddel bart iagttagede. En Skraanen af Pladerne mod hinanden vil paa tilsvarende Maade medføre Fejl ved Maaling paa Cylindre, særlig tyndere. Man vil maaske forstaa, at en Skrue, hvor alle disse konstruktive Fejl er undgaaede, bliver et ikke billigt Maaleapparat. En god Skrue koster da ogsaa fra 20—60 Kr. I Handelen gaar dog billigere Skruer, f. Eks. til 5—10 Kr. En meget almindelig Type udviser Enhedsfejl paa indtil omkring 4 pro mille. Bruges en saadan Skrue til Maaling eller Afpasning af en Dimension paa 20 mm, uden at der rettes for Fejlen, forfalskes Resultatet med 8/ioo eller omtrent Vio mm. Man opftaar altsaa ikke væsentlig større Nøjagtighed end en almindelig grov Skydelære kan give. Fig. 78 viser det ydre af en Skrue af det bekendte Fabrikat Brown & Sharpe. Selve Skruen ligger helt indelukket for at være beskyttet mod Støv. Møttriken dannes af det indvendige Rør li i Fig. 77. Dette er ved den Ende, der ligger inderst i H. Fig. 77, opskaaret og udvendig forsynet med et konisk Gevind med Møttrik. som tillader at spænde Rørmøttriken mere eller mindre fast sammen om Maaleskruen, saaledes at den Fejl, der betegnes som Skruens Dødgang, helt eller delvis fjærnes. Dødgangen hidrører som antydet fra Slippet mellem Skrue og Møttrik og bevirker, at Skruen, naar Omdrejningsretningen ændres til den modsatte, i Begyndelsen ikke forskydes. Man undgaar Fejlen ved altid at stille Skruen ind fra samme Side. Ved Maaling med de her beskrevne Skruer maa man nødvendigvis komme til Indstillingen fra samme Side. Vil man derimod mellem Planerne B og C tilvejebringe en bestemt Afstand for Afpasning af en Dimension, vilde det være naturligst at naa Stillingen, der svarer til Afstanden, ved Drejning bort fra Fladen B, hvad man altsaa ikke maa gøre. Man skal