- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.1. Fra Klippehule til Nutidsbolig /
92

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvorledes et Hus bliver til - Jærnbetonkonstruktioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

OPFØRELSE AF HUSE

man sig dog ikke til at anstille vidtløftige Beregninger over, hvad der
netop krævedes til hver enkelt Bygningsdel, for at den kunde holde
Stand mod de Tryk og Træk, den kunde blive udsat for.
Bygmesteren rettede sig efter overleverede Begler, og hvor disse ikke slog til,
fulgte han sit umiddelbare Skøn. Stort ud over saadanne
haand-værksmæssige Metoder var det vanskeligt at naa, saa længe man holdt
sig til de gamle Materialier Sten og Træ. Selv om Materialprøvning
og Spændingsberegninger ogsaa herved kan give meget værdifuld
Vejledning, bliver dog det af Aarhundreders Erfaringer opbyggede
Grundlag Hovedsagen.

Ved Jærnets Indførelse i Husbygningen blev der imidlertid Plads
for Ingeniøren ved Siden af Arkitekt og Haandværker ikke blot, fordi
Jærnet saa at sige kom til Husene fra saadanne frodige Virkefelter
for Ingeniører som Broer og Skibe, men fordi Materialet i sig selv
passer bedre for Ingeniørkunsten end Træ og Sten. Thi for at et
Bygværk skal fortjene Navn af et Ingeniørværk, kræves det, at det er
planlagt og udført under klar Forstaaelse af de enkelte Deles
Sammenspil, paa Grundlag af grundige Beregninger over de virkende Kræfter
og med Kendskab til Sikkerhedsgraden i Konstruktionen. Det er med
andre Ord ikke nok for Ingeniøren at vide, at hans Værk kan staa;
han maa ogsaa vide, hvorfor der er anvendt netop saa stærk
Afstivning, saa meget Materiale paa hver enkelt Del, og hvor meget
Belastning, Vindtryk og andre Kræfter kan forøges, inden det falder. Men
ved Murværk, hvor en massiv Masse af Mursten og Mørtel skal være
samtidig bærende og udfyldende, og Træværk, hvor Materialet er et
Naturprodukt med stærkt varierende Egenskaber, lader dette sig langt
vanskeligere gøre end ved Jærnkonstruktioner, opførte af et ensartet
Materiale, hvis Egenskaber kan nøje bestemmes, og af Enkeltdele,
der — uden Tab af Materiale som ved Træets Tildannelse — kan valses
i passende Former og forbindes efter konstruktive Hensyn.

Jærnets Anvendelse i Husbygningen var dog i det væsentlige
begrænset, dels til Bygværker af ganske speciel Art, dels til ganske simple
Hverv som f. Eks. at erstatte Træet som Materiale for Loftsbjælker.
Et langt større Virkefelt indenfor Husbygningen faar Ingeniøren ved
Jærnbetonen, baade fordi denne kan trænge meget videre frem
baade paa Stenens, Træets og Jærnets Bekostning, og fordi den byder
ham langt flere og mere sammensatte Opgaver. Maalet er ikke blot
at forene visse givne Konstruktionsdele til et Hele; men hver enkelt
Plade, Bjælke, eller Søjle er i sig selv et Ingeniørværk i det smaa, idet
man ikke alene skal fastslaa dens ydre Dimensioner, men ogsaa af-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-1/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free