- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.1. Fra Klippehule til Nutidsbolig /
138

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Auerlys ved andre Brændstoffer end Belysningsgas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

BELYSNING

er for lidt paalidelige i deres Virken til at erobre sig en varig Plads
i Hjemmene. Ubetydelige Forandringer i Brænderens Tilstand og
Stueluftens Beskaffenhed (Temperatur og Iltholdighed) kan paavirke
Dampdannelsen og Lufttilførslen saa meget, at Brændkappen ikke
slutter nøje til Glødenettet, der da kan blive for svagt lysende eller
komme til at sode, og der er ikke megen Udsigt til, at man vil komme
helt over denne og andre Ulemper ved disse Lamper.

Ganske anderledes stiller Sagen sig, naar man i Stedet for at
overlade til Flammen alene at holde hele den sammensatte Virksomhed
i det lille »Gasværk« i Gang, tager en særlig Drivkraft til Hjælp,
saaledes som det f. Eks. er Tilfældet ved Systemet Lux, der virker efter
et lignende Princip som visse Kogeapparater. Luxlampen
be-staar af en Beholder (»Batteriet«) og den egentlige Lampe. I
Beholderen, som rummer 10—50 Liter Petroleum, findes en mindre
Beholder, som automatisk fyldes fra det større Forraad ved hver
Lampeslukning, og en Cylinder med flydende Kulsyre. Kulsyreluft herfra
strømmer, naar en Hane drejes, ned i den lille Beholder og trykker
Petroleum gennem et ganske tyndt, bøjeligt Ledningsrør op i
Lampens Brænder. Inden man aabner for Kulsyren, maa Brænderen
forvarmes ved Sprit, som paafyldes og antændes. Petroleum
strømmer da i Dampform ud af en fin Aabning, blandes med Luft, brænder
og bringer et Glødenet i Glød. Fordampningen af den tilstrømmende
Petroleum vedligeholdes derefter af Varmen fra Petroleumsflammen.
I Stedet for flydende Kulsyre kan man anvende Trykluft, som
sammenpresses med en Pumpe.

Med saadanne Lamper kan man frembringe Lys af op mod
Tusind Normallys’ Styrke, og til en Pris af I Øre eller lignende for
hundrede Normallystimer. Da det ikke kræver Tilslutning til et Gasværk,
har det et vidt Virkefelt ude paa Landet. Det egner sig bl. a.
udmærket til at anvendes ved natlige Arbejder i det fri; ogsaa til
Belysning af Gaardspladser og store Stalde er det vel egnet; da
Petroleumsbeholderen kan anbringes langt fra Lampen, er Brandfaren ringe.

Langt lettere end med Petroleum kan Glødebrændere uden særlig
Drivkraft indrettes med Spiritus som Brændstof, og der findes særdeles
gode Brændere af denne Art; men dette Lys er forholdsvis dyrt.

Benzin kan anvendes i Belysningens Tjeneste, idet man i en Slags
smaa og simple Gasværker (Benoidværker) fremstiller en saakaldet
Luftgas af atmosfærisk Luft, mættet med Benzindampe, og leder denne
Gas til Lamper med Glødenet. Ogsaa af andre let fordampende
Væsker kan der fremstilles Luftgas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-1/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free