Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Elektrisk Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BUELYS
143
erstattede Trækulsstykkerne med meget langsomt brændende
Stænger fremstillede af det haarde, tætte Kul, der afsætter sig i
Gasværkernes Retorter, og endvidere konstruerede han en elektromagnetisk
Reguleringsmekanisme, som af sig selv sørgede for at skyde
Stængerne mod hinanden, efterhaanden som Enderne brændte bort. Naar
Strømmen afbrødes, førte et Par Fjedre i et Slags Urværk Stængerne
sammen, indtil de berørte hinanden, og naar Strømmen atter
sluttedes, bevirkede en Elektromagnet, at de gik fra hinanden, indtil
Strømstyrken var sunket til en bestemt Størrelse, svarende til en bestemt
Afstand mellem Kullene.
Da der nu tillige ved Aarhundredets Midte fremkom praktisk
brugbare strømfrembringende, dampdrevne Maskiner, kunde det elektriske
Buelys i de følgende Aartier finde praktisk Anvendelse i Fyrtaarne.
Ogsaa til Lyskastere til Krigsbrug og til Lysbilledapparater blev det
tidlig benyttet. Hvad der gjorde det nye Lys fortrinlig egnet til
saa-danne Formaal var ikke blot dets store Lysstyrke, der kunde naa op
til flere tusind Normallys, men ogsaa den Omstændighed, at dette
stærke Lys udgik fra en ganske lille Flade, som let kunde finde Plads
nær Linsers og Hulspejles Brændpunkt. Ved almindeligt Buelys er
det ikke fra Lysbroen, men fra de glødende Kulspidser, Hovedmassen
af Lyset udgaar, og Betegnelsen Buelys er derfor ikke meget træffende;
tilmed er det kun naar Kulstængerne ligger vandret, at Lysbroen buer
opad. Naar Strømmen er ensrettet, lyser det positive Kul langt
stærkere end det negative; men ved de ældste elektriske Fyrtaarne
anvendtes der altid Vekselstrøm.
Allerede i 1848, da Foucault havde konstrueret sin Regulatorlampe,
oplystes forsøgsvis en Plads i Paris med Buelamper; men der gik endnu
lang Tid, inden de kunde faa praktisk Betydning for saadanne
Formaal. En alvorlig Hindring i saa Henseende dannede det, at man
ikke kunde indskyde flere Lamper i samme Strømkreds, uden at de
virkede forstyrrende paa hverandre. Paa en ejendommelig Maade
søgte den russiske Elektriker Jablochkoff (1876) at komme over
Reguleringsvanskelighederne, idet han stillede de to Kulstænger ved
Siden af hinanden, adskilte ved et isolerende Mellemlag. Naar man
først havde dannet en Lysbue mellem Stængernes øverste Ender,
smeltede denne, efterhaanden som Stængerne brændte ned, ogsaa
Isoleringslaget mellem dem bort. »Jablochkoffs Kærter«, som denne Slags
Buelamper kaldtes, havde dog visse Ulemper, og Problemet blev først
løst paa tilfredsstillende Maade ved de saakaldte Differentiallamper.
Den første af disse er opfundet 1879 af Heffner v. Alteneck hos det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
